Verdens største finansselskaber har i dag direkte indflydelse på internationale beslutninger som påvirker Danmark. Det gælder giganter som BlackRock, Rothschild & Co og J.P. Morgan, der alle samarbejder tæt med organisationer som EU, FN, WHO og World Economic Forum (WEF).
Det er i sig selv ikke forkert, at Danmarks regeringer søger rådgivning. Men når de samme virksomheder både investerer i de sektorer, de rådgiver om, og samtidig sidder med ved bordet, når regler og EU-lovgivning udformes, så opstår der et moralsk, etisk og demokratisk problem.
BlackRock, verdens største kapitalforvalter, rådgiver EU-Kommissionen om grøn finansiering. Direktøren, Larry Fink, er formand i WEF og deltager selvfølgelig i møder med verdens politiske ledere. Rothschild & Co og J.P. Morgan spiller roller i WHO FN’s og WEF’s arbejde. Udadtil handler det om ansvarlighed og bæredygtighed, i praksis handler det om magt, penge og manipulation.
Når private fonde får lov at præge de regler, der regulerer deres egne investeringer, er risikoen for magtmisbrug åbenlys. Vi ser i stigende grad, at økonomisk magt bliver til politisk magt, uden at vælgerne har noget at sige. Ingen har sagt ja til, at WHO får adgang til Sundhed.dk, ophør af ejendomsretten eller overvågning via digitalt ID.
De lukkede møder
Flere danske politikere har deltaget i de lukkede Bilderberg møder, hvor ministre, topchefer og finansfolk mødes uden presse eller referat. Mette Frederiksen, Lars Løkke, Connie Hedegaard og Bjarne Corydon. Ingen ved, hvad der drøftes, men beslutningerne påvirker os alle. Deres agenda kryber omkring os, og ligger som en tung våd dyne over os. Vi håber på benådning, men ved godt, de har solgt os. Vi ved godt, at vi kommer til at slås for valg, demokrati, økonomi og vores frihed. Vi ved godt, at der kommer et regulært opgør. Ikke om ord. Men fravalg af menneskers ideologier og værdier. Demokratiets grundsten bygger på, at magten udgår fra folket. Men beslutninger træffes i stigende grad i lukkede private kredse, finansieret af milliardærer uden demokratisk mandat. Vi bevæger os langsomt væk fra et folkestyre og hen imod et totalitært regime, uden valg, uden rettigheder, uden sikkerhed for os, borgerne.
De tager vores frihed. Fjerner åbenhed om samarbejder mellem regeringer, EU og finanssektoren, den klare adskillelse mellem rådgivning og beslutningsmagt, transparente regler mod interessekonflikter og skjult lobbyisme.
Demokratiet ligger på sit dødsleje. Det varer ikke længe, før det sidst hjerteslag, udånding og der bliver stille. Helt helt stille. Demokratiet, ytringsfriheden og vores retssikkerhed forsvinder stille som sjælen, der forlader kroppen, når borgerne mister deres rettigheder og beslutninger tages fra vælgerne. Vi skal insistere på, at politik bestemmes af folket, og ikke af finansverdenens investeringer. Ikke af stenrige globalister, der kan tilkøbe, fravælge og ødelægge almindelige menneskers liv, alene fordi de har penge.
Birgitte Milling