ÆLDREPLEJEN

EN VÆRDIG TREDJE ALDER

Ældre mister gradvist deres stemme. Deres retssikkerhed og deres ytringsfrihed

Ældre bliver tiltalt i 3 person, og ingen lytter længer til dem. Råber de op om hjælp, lader vi dem råbe. Vi ryster på hovedet og lader dem vente, til det passer os at hjælpe dem. Værdien af menneskeliv tabes gradvist med alderen. 

Visitator er chefen, der uddeler hjælpemidler efter behov. Metoden i visitationerne er at lade folk vente og dø, mens de venter. Beder ældre om hjælpemidler, sættes de på pause og svaret kommer efter måneder på hold. Det offentlige systems metode er at lade folk vente. Det gælder ældreområdet, børneområdet og borgerservice. Denne systematiske nedlukning af borgere henleder mig til FN totur konventionen. Den systemiske metode vi ser, når forældre knækker, efter at staten har taget deres børn. Forældre, børn og ældre rådner op i det totalitære system, der er i gang med at fjerne menneskelig kontakt, klagemuligheder og retten til en bisidder. 

De offentlige ansatte er hævet over FN totur konventioner og lader borgeren rådne op i ventetid, manglende svar og bevidst fordrejning af sandheden i referater, som borgerne  ikke kan klage over. Et totalitært overgreb på befolkningen, som DET NYE FOLKEPARTI ønsker at gøre op med.

Demokratiet og ytringsfriheden er klapret af internationale organisationer, som har et sigte; at tage magten fra folket, så alle borgernes rettigheder og klagemuligheder er forsvundet. 

ÆLDRES RETTIGHEDER OG RETSKRAV I DANMARK

Grundprincip

Ældre har ikke et ubetinget retskrav på bestemte ydelser men de har retskrav på en individuel konkret vurdering og på at få den nødvendige hjælp dækket når behovet er dokumenteret. Staten har to muligheder. At spænde ben i behandlingstiden. Trække processen ud. Borgerne dør på ventelisterne og det kan godt betale sig at vente.  Overmedicinering fjerner smerter og passiviserer borgerne så de ikke klager. Det antages at 70% i Danmark er overmedicineret / passiviseret. 

Fejlmedicinering hos ældre i DK sidste 10 år

• Medicin er den største fejlkilde i ældreplejen.
• Antal rapporterede medicineringsfejl er mere end fordoblet siden ca. 2014.
• 65–70 procent af alle utilsigtede hændelser i kommuner handler om medicin.
• Ældre rammes hårdest pga. polyfarmaci og mange sektorovergange.
• Mindre tid pr. borger og personalemangel øger risikoen for at data bliver overleveret korrekt. 

Retssikkerhedslovgivningen og Serviceloven er sat ud af drift

Vigtige bestemmelser:
§ 1 Formål om hjælp til et værdigt liv.
§ 83 Personlig pleje og praktisk hjælp.
§ 83a Rehabiliterende indsats.
§ 84 Aflastning og aflastningsophold.
§ 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning.
§ 87 Hjælpemidler.
§ 192 Plejeboliger.

Kommunen har pligt til at yde hjælp, når behovet er til stede. Hjælpen skal være tilstrækkelig og individuel. Økonomi må ikke være afgørende, hvilket er en illusion. Økonomi har altid en stemme. 

RETSIKKERHEDLOVEN

Retssikkerhedsloven beskytter borgeren mod vilkårlig forvaltning.

• Vigtige principper.
• Individuel vurdering.
• Saglighed og proportionalitet.
• Ensartet praksis.
• Klageadgang.
• Tidsfrister for afgørelser.

Kommunen skal kunne begrunde afslag skriftligt. Nævn mig en sag, der er blevet genbehandlet og vundet af en borger. Systemet er til for at iscenesætte demokrati, retssikkerhed og retfærdighed. 

FÆRRE RESURSER OG MINDRE VÆRDIGHED I DAGLIG PLEJE

Danmark falder i ældrepleje og manglende værdier overfor ældre

1) Udgifter pr. ældre falder

• De samlede kommunale udgifter pr. person over 80 år faldt markant fra 2023 til 2024.
• Særligt udgifter til plejeboliger og pleje følger ikke demografien.
• Færre penge = mindre personale og mindre tid til hver borger. Ældre Sagen

2) Ressource- og rekrutteringspres stiger

• Stigende ældrebefolkning og flere med komplekse sygdomme øger behovet for pleje.
• Samtidig er det sværere at fastholde og rekruttere personale i ældreplejen.
• Presset arbejdsmiljø får flere ud af sektoren tidligt, hvilket reducerer kvalitet og kontinuitet i plejen. Ism

3) Øgede strukturændringer

• Private aktører og markedsløsninger vinder større plads i hjemmepasningsmarkedet i interne aftaler med byråd. 
• Det kan skabe fragmentering og uensartet kvalitet, især for de svageste borgere. VBN

4) Utilfredshed med enkelte ydelser

• Selvom mange er utilfredse med personlig pleje og støtteopgaver (fx rengøring) tages klager ikke alvorligt. Staten ignorer borgerne.  aeldremin.dk

5) Værdighedsarbejde 

• Der arbejdes med systematik for at styrke værdighed i plejen, men ikke alle steder implementeres metoder ensartet og effektivt. Sundhedsstyrelsen

Sammenfatning

• Færre resurser pr. ældre, større demografisk belastning og personalemangel presser kvaliteten.
• Markedsløsninger og strukturelle ændringer udfordrer den universelle, offentlige model.
• Resultatet: risiko for mindre tid, dårligere kontinuitet og mindre værdighed i daglig pleje.

SUNDHEDSLOVEN

Sundhedsloven gælder for sygepleje i hjemmet og behandling.

• Vigtige principper.
• Gratis behandling.
• Faglig forsvarlighed.
• Patientrettigheder.
• Samtykke.

Hjemmesygepleje er et retskrav ved behov.

ÆLDREBOLIG OG PLEJEBOLIG

Der findes ikke et absolut retskrav på plejebolig, men der er retskrav på at få behovet vurderet. Visiteringen har 100% råderet over alle ældreboliger. 

Afslag skal være begrundet og kan påklages til Ankestyrelsen. Pårørendes indblanding er essentiel for alle sager på ældreområdet.  

Manglende pladser fritager ikke kommunen for ansvar. 

KVALITET OG MINDSTEKRAV

I dag fastsætter kommunerne selv serviceniveauet inden for lovens rammer, hvilket resulterer i:

• Problemer.
• Store forskelle kommuner imellem.
• Ingen nationale mindstekrav.
• Kvalitet måles ofte på gennemsnit.
• Økonomi styrer i højere grad end behov.

Lovgivningen tillader øremærkning, men staten har valgt bloktilskud.

HVAD KAN LOVGIVNINGEN BRUGES TIL POLITISK

Der kan lovgives om:

• Nationale minimumsstandarder for pleje.
• Konkret retskrav på bad, rengøring og mad.
• Pligt til tilstrækkeligt antal plejeboliger.
• Øremærkede midler til ældreområdet.
• Objektive kvalitetsmål såsom borger- og personaletilfredshed.

Det kræver politisk vilje, ikke nye systemer.

DET NYE FOLKEPARTI VIL SKABE EN VÆRDIG TREDJE ALDER

Hvordan skaber vi en tredje alder, som mennesker faktisk ønsker at leve i?

Vi vil skabe plejehjem, hvor der er ro, stabilitet og faglighed. Hvor personalet har tid til mennesker og ikke kun til skemaer. Hvor ældre mødes med respekt, ikke minuttyranni.

Vi vil nedbringe overmedicinering. For meget medicin resulterer i fejlmedicinering, blodpropper, fald og tab af livslyst. Det er ikke værdighed. Det er systemsvigt.

Vi tror på, at det perfekte plejehjem er muligt. Et sted med glæde, nærende kost og et stærkere immunforsvar. 

Vores løsninger er konkrete:

• Kost fra lokale producenter.
• Mere kød og protein.
• Svarfrist på 14 dage.
• Reelle klagemuligheder – også uden MitID.
• Bedre plejehjem med flere hjælpemidler.
• Besøgsvenner og aktiv inddragelse af familien.
• Systematisk nedtrapning af medicin.
• Mere rengøring og mere personlig pleje.

Ældre har bygget Danmark. De fortjener mere end overlevelse. De fortjener liv.

Hjælp os med at gøre en reel forskel for ældre i Danmark.

DET NYE FOLKEPARTI