BOVAER OG FISK

NÅR KLIMAET ER UNDSKYLDNINGEN FOR AT HÆLDE KEMI I VORES KØER

Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer?

Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”?

Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.

Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”.

Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten. Som vi så under Covid19 nedlukningen gav produktet mRNA blodpropper uden Mette Frederiksen stoppede vaccinationerne. Hvilket signalerer at udenlandske interesser har direkte indflydelse på danskernes sundhed.

Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” – en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.

DYREVELFÆRD ER FRAVÆRENDE I KLIMADAGSORDENEN

Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, at dyr trives med Bovaer. Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.

Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.

POLITISK ANSVARLIGHED ER TILSIDESAT

Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.

Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.

Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.

Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække af, at ”gentager vi løgnen, bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.

Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden, er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser, den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.

Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling. Det er sandheden.

CENTRALE KILDER OG HOVEDKONKLUSIONER

1. Fødevarestyrelsen: “Bovaer er sikkert”

1. Ifølge Fødevarestyrelsen bliver Bovaer nedbrudt i koens mave, og de rester, der eventuelt findes (bl.a. nedbrydningsproduktet NOPA), forekommer i meget lave koncentrationer, som myndighederne vurderer ikke udgør risiko. Fødevarestyrelsen
2. De skriver også, at “effekten på dyrevelfærd skal undersøges nærmere” og at dybdegående studier i 2025-2029 vil blive gennemført. Fødevarestyrelsen+1
3. De påpeger, at et fodertilsætningsstof ikke kan godkendes, hvis det kan påvirke fødevaresikkerheden negativt. Fødevarestyrelsen+1

2. EFSA (via videnskabelig artikel om sikkerhed og effekt)
   • Artiklen “Safety and efficacy of a feed additive consisting of 3-nitrooxypropanol (Bovaer® 10)” støtter, at brugen af 3-NOP ved de anbefalede niveauer er sikker for malkekøer og ikke udgør en bekymring for forbrugeren. PubMed
   • Dog bemærkes, at stofmetabolitter af 3-NOP (f.eks. NOPA) blev vurderet, og at stofmetabolitter ikke blev fundet at være genotoksiske i de studier, der forelå. PubMed
   • Der er usikkerheder: margin for sikkerhed kunne ikke fastlægges, og der er risiko ved inhalation for brugere, der håndterer stoffet i koncentreret form. PubMed

3. Aarhus Universitet / DCA – metanreducerende foder
   • En rapport fra Aarhus Universitet gennemgår 3-NOP og andre metan reducerende midler. Den anerkender, at effekten på dyrevelfærd og årsager til fald i foderoptagelse ved højere doser ikke er fuldt belyst. dca.au.dk
   • De konstaterer, at ved for høje doser kan køerne spise mindre, men årsagen til dette (f.eks. ubehag, metaboliske ændringer) er ukendt. dca.au.dk

4. Kommentarnotat til EFSA-rapport (Aarhus / Pure-projekt)
   • Et notat kritiserer visse antagelser i EFSA-data: f.eks. at absorption af 3-NOP hos drøvtyggere er “negligerbar”, og at restkoncentrationer ikke påvist i blod, mælk eller væv. Pure
   • Det fremhæves også, at der er sparsom dokumentation omkring koncentrationer i fødevarer og at nogle forsøg med meget høje doser har vist negative effekter på foderoptag og dyrevelfærd. Pure

5. Arla / medier
   • Arla afviser, at Bovaer påvirker mejeriprodukter og henviser til godkendelser fra EFSA og fødevarmyndigheder. Maskinbladet
   • Ifølge artiklen fra Maskinbladet: Fra 2025 vil danske mælkeproducenter enten skulle anvende Bovaer (80 dage om året) eller give fedtrige foderrationer. Maskinbladet

6. Offentlig debat og kritik
   • Artiklen“The Bovaer® controversy – do we really have something to be worried about?” stiller spørgsmål ved, om forskning og sundhedsvurderinger er fuldstændige og uafhængige. Grounded Research
   • Guardian-artikel om at bekymringer og konspirationsteorier spreder sig om stoffet. The Guardian

HVAD KAN VI KONKLUDERE (OBJEKTIVT) – OG HVOR ER HULRUM

Emne	Hvad dokumentationen siger	Huller / svagheder / usikkerheder
Sikkerhed for mennesker	EFSA og Fødevarestyrelsen vurderer, at 3-NOP og dens metabolitter (som NOPA) forekommer i ekstremt lave koncentrationer og ikke udgør risiko ved de anvendte doser. Pure+3PubMed+3Fødevarestyrelsen+3	Der er begrænset uafhængig forskning om langtidseffekter. Der er usikkerhed om genotoksicitet — især hvis eksponering (inhalering) forekommer i forbindelse med håndtering af stoffet i koncentreret form. PubMed+2Pure+2
Effekt / klima reduktion	Bovaer kan reducere metanudledningen i laboratorium og forsøg med køer med op til ~20-30 %. PubMed+3dca.au.dk+3Pure+3	Virkelige forhold kan ændre effekt (foderration, dyrets adfærd). Højere doser kan føre til lavere foderoptag det kan indikere biologiske bivirkninger. dca.au.dk+1
Dyrevelfærd	Myndigheder kræver, at der skal udføres studier. Foreløbige forsøg har ikke vist klare negative effekter på foderoptagelse, mælkeydelse eller sundhed ved anbefalede doser. Pure+4Fødevarestyrelsen+4Fødevarestyrelsen+4	Der mangler længerevarende, uafhængige studier, især ved brug over lang periode (årtier). Det vides ikke helt, hvordan dyrenes trivsel, adfærd og helhedshelbred påvirkes på længere sigt.
Offentlig debat, åbenhed og regulering	Godkendelsen er sket via EFSA / EU-processer. Myndighederne har udgivet materiale (Fødevarestyrelsen har pressemeddelelse “Bovaer er sikkert”). @dsm-firmenich+4Fødevarestyrelsen+4Fødevarestyrelsen+4	Mange kritiske spørgsmål (f.eks. “hvorfor ikke offentlig høring?”, “hvorfor tvinges landmænd?”, “hvor mange rester?”) synes ikke fuldt besvaret i offentlige dokumenter. Der findes ikke (i de kilder, jeg fandt) en omfattende debat i Folketinget, der systematisk har gennemgået alle risici og alternativer, med fuld gennemsigtighed i data.

HVORFOR SVARER ARLA OG REGERINGEN IKKE ALTID PÅ “ENKLE SPØRGSMÅL”?

• Arla henviser til myndigheders vurderinger (EFSA, Fødevarestyrelsen) og siger, at produktet er godkendt og sikkert efter de vurderinger. Maskinbladet+1
• Nogle spørgsmål kræver specialviden, adgang til data og fortolkning af videnskabelige rapporter, som ikke altid foreligger i offentlighedsvenlig form eller hurtigt kan besvares uden ekspertanalyse.
• Der er ofte interessekonflikter (kommercielle aktører, landbrugsinteresser) og politisk skrøbelighed; myndigheder kan ønske at undgå “alarmisme”, og virksomheder kan vælge ikke at offentliggøre alle data af konkurrencehensyn eller patentrettigheder.

KILDER:

• Bemærkninger til EFSA-rapport vedr. 3-NOP/Bovaer (kritisk notat) Pure
• “Safety and efficacy of a feed additive consisting of 3-nitrooxypropanol (Bovaer® 10)” (EFSA-vurdering) PubMed
• Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer (AU/Pure) Pure
• Undersøgelse af metan-reducerende foder til køer (AU / DCA) dca.au.dk
• Fødevarestyrelsens “Bovaer er sikkert” pressemeddelelse Fødevarestyrelsen+1
• Arla’s udmeldinger og medierapporter, fx “Arla afviser frygten for at Bovaer påvirker mejeriprodukter” Maskinbladet
• DSM-Firmenich’s “Misinformation about Bovaer” dokument @dsm-firmenich
• Kritiske medierapporter (f.eks. Guardian) om offentlig skepsis og kontroverser The Guardian

Hvis du vil, kan jeg hjælpe med at finde høringsdokumenter, Folketingsdebatter, eller uafhængige forskningsrapporter, som be- eller afkræfter, at regeringen har underlignet debatten. Skal jeg søge dem for dig nu?

---

TORSK I FRIT FALD – ALLIGEVEL FISKER DE VIDERE

Fortsat intensivt fiskeri presser de allerede sårbare bestande til bunds. Vores have er tomme for fisk og havet er sten dødt.

Danmarks og Færøernes fiskebestande især torsken er i akut krise. Biologer advarer om kollaps, men trods dystre prognoser fortsætter fiskeriet. Hvem har interesse i at fortsætte med at slagte fiskeriet ? Samtidig holder Færøerne fast i en kontroversiel fiskeriaftale med Rusland. Her er, hvad det betyder for fiskene, havmiljøet og fremtidens fiskeri.

TILBAGEGANG I FISKEBESTANDENE ER IKKE SKET SIDEN I GÅR

Torskebestandene omkring Danmark og Færøerne er på historisk lave niveauer. I Østersøen er torsken allerede kollapset, og det er forbudt at lande bare en enkelt torsk wwf.dk. I Kattegat er torskebestanden så kritisk, at forskerne i flere år har anbefalet et totalt stop for torskefiskeri. Nu er turen kommet til Nordsøen og Skagerrak, hvor ICES (Det Internationale Havforskningsråd) også fraråder alt torskefiskeri i 2026 wwf.dk. “Det er dybt alarmerende, at vi nu nærmer os et kollaps af torskebestanden vest for Danmark,” siger WWF’s seniormarinbiolog Thomas Kirk Sørensen påpeger, at torsken for få årtier siden fandtes overalt i danske farvande wwf.dk. Den ikoniske rovfisk er altså ved at forsvinde fra havet omkring os. Alligevel fortsætter fiskeriet.

Situationen er dyster ved Færøerne. Ifølge det færøske havforskningsinstitut står torskebestanden omkring øerne på et historisk lavpunkt under 13.000 ton i 2023 fiskeritidende.dk. “Der hersker ikke nogen tvivl om, at torskebestanden har det meget skidt,” konstaterer instituttet og anbefaler at begrænse fiskeriet kraftigt fiskeritidende.dk. Selvom der anes svage tegn på bedring fremover, er torskens tilstand i færøsk farvand alvorligt forværret gennem årene. Også andre arter mærker presset: f.eks. er ålen og stenbideren nu kritisk truede i danske farvande wwf.dk. Med andre ord er havets ressourcer kørt under havbund efter års intensiv udnyttelse.

HVEM TJENER PÅ DET AT SLAGTE VORES FISKEBESTAND?

Trods krisens omfang bliver der fortsat fisket efter de pressede arter. Visse aktører har økonomiske interesser i at holde gang i fiskeriet. I Danmark har myndighederne i årevis tilladt fortsat torskefiskeri selv i Kattegat på trods af videnskabens advarsler wwf.dk. Bag kulissen har fiskerierhvervet og dets interesseorganisationer lagt pres på for at opretholde kvoterne. Den Dansk Fiskeriforening (DFPO) har for eksempel sået tvivl om biologernes nul-anbefaling og argumenteret for, at man stadig bør fange tusindvis af ton torsk om året af hensyn til erhvervet. Fiskeriforeninger og lobbyister fremhæver arbejdspladser og eksportindtægter frem for forsigtighed, og politisk har fiskeriet traditionelt nydt opbakning især i kystområder, hvor det betyder stemmer og lokal økonomi. Kort sagt har alle tænkt på egne interesser frem for at stoppe op og tænke på fremtidens forbruger. Næste generationer får ikke torsk til nytår eller en rødspætte på havnen i Hornbæk. Det er at gå i så små sko at ethvert modtræk, er nødvendigt.

På Færøerne er fiskeriet rygraden i økonomien, og her er store penge på spil. Et fiskeboom i 2010’erne gjorde nogle få færøske familier ekstremt velhavende. Kvoter på værdifulde arter som makrel blev delt gratis ud til rederier med de største trawlere, som derefter tjente formuer på havets fisk. Faktisk viste en dokumentarserie, at blot 10 familierkontrollerede de vigtigste kvoter og tjente omkring 720 millioner kroner på få år rigsfaellesskab.weebly.com. Gevinsten har været koncentreret på få hænder, mens den brede befolkning og statskassen ikke i samme grad har fået del i fiskefesten rigsfaellesskab.weebly.com Kritikere kalder det en skævvridning, hvor nogle få virksomheder og redere scorer kassen, mens havets ressourcer udtømmes. Samtidig står politikere i et dilemma: De har ikke ønsket at bremse fiskeriet for naturens skyld og risikere et økonomisk tilbageslag. Dermed har politikerne solgt fiskeriet for mammon her og nu og ikke taget hensyn til fremtidens fisk. Det er beskæmmende, man fisker videre.

“Vores levebrød og økonomiske fremtid står på spil,” advarer Jan Højgaard, formand for det færøske fiskerforbund, om udsigten til begrænsninger fiskeritidende.dk. Han mener, at et stop eller tab af vigtige fangstområder vil “rykke tæppet væk under mange fiskeres livsgrundlag” fiskeritidende.dk. Både i Danmark og på Færøerne argumenterer erhvervet og dets støtter altså for, at samfundsøkonomien ikke tåler et fiskestop selv midt i en biodiversitetskrise. I sidste ende handler det om penge, jobs og politisk vilje til at tage svære beslutninger. Det har man ikke modet til og de valgte politiker har ikke sat sig ned for at lave en plan, så fremtiden havde et lys for fiskeriet.

FÆRØERNES AFTALE MED RUSLAND – FISK FOR ENHVER PRIS

Midt i denne konflikt er Færøerne havnet i en særlig prekær situation på grund af øernes fiskeriaftale med Rusland. Aftalen, der stammer tilbage fra 1977, går kort fortalt ud på en kvote byttehandel:

Færøske fartøjer får lov at fange bundfisk som torsk og kuller i Ruslands del af Barentshavet, mens russiske fartøjer tilsvarende kan fiske pelagiske arter som sild, makrel og blåhvilling i færøsk farvand fiskerforum.dk. Russiske skibe må endda benytte færøske havne til at omlaste fangsterne. Denne ordning blev senest fornyet i november 2024 for fiskeriåret 2025 – “på trods af stigende international kritik”, som det hed, eftersom krigen i Ukraine har gjort samarbejdet politisk betændt fiskerforum.dk. Aftalen sikrer arbejde til færøske fiskere og havne, men indtægten er mindre end før krigen, mens den politiske pris er langt højere fiskerforum.dk. Vi graver vores egen fiskedød og pressen skriver ikke så meget om aftalen du ved med Putin for hvordan forklare vi befolkningen at vi stadig handler med Rusland, taler om sanktioner og giver 80 milliarder til en krig der er slut. Det er pinligt.

Kritikken går på, at Færøerne med aftalen undergraver den vestlige front mod Putin. Hvor EU har forbudt russiske fiskeskibe i sine farvande og havne, har Færøerne fastholdt adgangen for Ruslands trawlere. Det er en torn i øjet på både EU og Ukraine, at russiske fisk fortsat landes via en vestlig havn. “Det russiske fiskerisamarbejde er blevet stadig sværere at forsvare,” skriver DIIS, idet netop det åbne havnesamarbejde afviger markant fra EU’s sanktionslinje diis.dk. Fortalerne på Færøerne hævder omvendt, at det vil skabe kaos og sort fiskeri, hvis man smækker havnene i for russerne diis.dk. Aftalen giver også Færøerne adgang til Ruslands enorme torskebestand i nord, hvilket lokalt anses for livsnødvendigt for industrien fiskeritidende.dk.

Aftalen er kontroversiel. På den ene side er fiskeriaftalen økonomisk vigtig for øernes eksport og beskæftigelse fiskerforum.dk. På den anden side ønsker den færøske ledelse at vise omverdenen, at man hører til i den vestlige samarbejdsånd “i den europæiske familie, ikke i selskab med Kreml”, som lagmand (premierminister) Aksel V. Johannesen har udtalt fiskerforum.dk. EU har lovet Færøerne bedre handelsvilkår som alternativ, men indtil videre uden resultat fiskerforum.dk. Derfor fortsætter Færøerne balancenummeret: de forlænger stiltiende aftalen med Moskva år for år, alt imens deres hjerte ligger hos Bruxelles. Rent kvotemæssigt fik Færøerne i 2025 lov at fange ca. 7.445 ton torsk og noget kuller, rejer og fladfisk i russisk farvand, mens Rusland måtte tage over 80.000 ton makrel, sild og blåhvilling i færøsk zone highnorthnews.com. Men ud over fiskene får Rusland også et geopolitisk skulderklap og dér ligger kernen i kontroversen.

KONSEKVENSER FOR HAVMILJØ OG FREMTIDIGT FISKERI

Den fortsatte rovdrift på skrantende bestande har alvorlige følger. Fiskene forsvinder simpelthen fra vores have. Torskens kollaps betyder, at en nøgleart i økosystemet er ved at uddø lokalt med uforudsigelige konsekvenser for fødekæden. Når et top-rovdyr forsvinder, forstyrres balancen i havet. Samtidig skader de mest aggressive fangstmetoder, som bundtrawl, havbunden og korallerne, hvilket forringer levestederne for alt fra torsk til bunddyr. Overfiskeri kombineret med forurening (f.eks. næringsstoffer fra landbrug) presser havmiljøet til bristepunktet. Ifølge biologerne betaler naturen prisen for årtiers overudnyttelse wwf.dk.

Konsekvenserne rammer også mennesker. Ironisk nok skyder fiskeriet sig selv i foden ved at puste til kollapset for uden fisk er der intet grundlag for fremtidens fiskeri. “Fiskerimyndighederne har i årtier set bort fra de videnskabelige anbefalinger, og konsekvenserne ser vi helt tydeligt: ålen er kritisk truet, stenbideren er kritisk truet, og torsken er decideret kollapset omkring os,” lyder advarslen wwf.dk. Nu er der ifølge WWF ingen anden udvej end et totalstop for torskefiskeriet, inklusive bifangst, indtil bestandene er kommet på fode igen wwf.dk. Uden drastiske tiltag risikerer både Danmark og Færøerne, at fiskerierhvervet mister sin fremtid ikke på grund af regulering, men fordi havet til sidst løber tør for liv.

Bundlinjen er klar: Naturen kan ikke levere uendelige mængder fisk. Hvis torsken og andre arter skal reddes, kræver det politisk mod til at begrænse fiskeriet i dag for at sikre et bæredygtigt udbytte i morgen. Ellers kan nutidens profitjagt ende med tomme hav og knuste kystsamfund i fremtiden. Som situationen ser ud nu, er festen forbi og det er tid til at betale regningen i form af genopretning og omtanke for havets økosystem. I sidste ende står valget mellem kortsigtet gevinst og langsigtet overlevelse for både fiskene og det fiskerisamfund, der er bygget op omkring dem.

Der er ingen anden vej end at stoppe, genopbygge og sikre fremtidens nytår torsk til næste generation.

Kilder: Rapporter fra WWF Verdensnaturfondenwwf.dkwwf.dk; Fiskeri Tidende og FiskerForumfiskeritidende.dkfiskerforum.dk; DIIS og øvrige medierdiis.dkrigsfaellesskab.wee