Elon Musk er en af verdens mest indflydelsesrige teknologiiværksættere og samtidig en markant politisk aktør. Han har kritiseret EU’s bureaukrati, migrationspolitik og begrænsninger af ytringsfriheden og har engageret sig aktivt i europæisk politik, ved at støtte dem der går ind for borgerrettigheder, demokrati og ytringsfrihed.
Musk støttede Donald Trump økonomisk og politisk og han fik efter Trumps valgsejr en central rolle i DOGE, Department of Government Efficiency, der skulle effektivisere og reducere den føderale administration. Musk forlod pludselig sin rolle i regeringen, og DOGE’s formelle arbejde sluttedes i 2026.
Grok – Som del af den amerikanske stat
Den 25. september 2025 indgik den amerikanske General Services Administration, GSA, en OneGov aftale med Musks selskab xAI.
Aftalen gjorde Grok tilgængelig for føderale myndigheder og omfattede ikke alene adgang til AI modellerne, men også teknisk assistance fra xAI til implementering i myndighedernes arbejde. Det ville jeg nok være lidt forsigtig med, når AI bliver sat til at overvåge vores mail, sms og private beskeder. Musk AI teknologi, er i gang med at blive en del af den amerikanske stats digitale infrastruktur. Tænk lige den tanke til ende. Verdens 10 rigeste har adgang til dine data, fra Facebook til din kommuniation med told og skat.
Elon Musk virksomheder har åbenlyse økonomiske og strategiske interesser i de beslutninger, som den amerikanske regering træffer. Og hvad værre er, så lægger Trump alle informationer om det amerikanske folk, i hænderne på en´ ikke folkevalgt.
Det Nye folkeparti har brug for en vælgererklæring. Vær med i kampen om vores data: Link
Trump underskrev den 6. marts 2025 en bekendtgørelse om etableringen af en amerikansk Strategic Bitcoin Reservesamt et U.S. Digital Asset Stockpile. Bitcoin reserven skal blandt andet indeholde bitcoin, som den amerikanske stat har fået gennem beslaglæggelser. Regeringen blev samtidig bemyndiget til at undersøge budgetneutrale muligheder for at erhverve yderligere bitcoin.
Læs Trumps bekendtgørelse om USA’s Bitcoin reserve
Trump administrationen har siden arbejdet videre med en mere kryptovenlig amerikansk politik. I august 2026 arbejder Senatet fortsat med CLARITY Act, der skal skabe et mere samlet føderalt regelsæt for digitale aktiver.
Samtidig har Trump fået betydelige private økonomiske gevindst fra kryptovaluta. Det gør diskussionen om grænsen mellem politiske beslutninger og private økonomiske interesser relevant. Ikke at de 10 rigeste har tænkt sig at nævne, forbyde eller rejse en debat om Trumps sammenblanding af politik og økonomisk gevindst, da samme 10 rigeste spiller efter samme spilleplade.
Men hvor står Musk overfor Trump.
Musk har gennem flere år været en markant fortaler for Dogecoin, men der er ikke dokumentation for, at Musk og Trump driver et fælles kryptoprojekt.
Tværtimod afviste Musk i marts 2025 direkte spekulationerne om, at den amerikanske regering skulle bruge Dogecoin. Han forklarede, at DOGE, Department of Government Efficiency, og kryptovalutaen Dogecoin er to forskellige ting.
Det interessante er arbejdsdelingen:
Trump har gjort kryptovaluta og Bitcoin til en del af amerikansk regeringspolitik. Musk har arbejdet med effektivisering af staten og har samtidig fået sin AI virksomhed tættere på den føderale administration. Man kan sige Musk har fået magten over alle data i USA. Elon Musk og Peter Thiel, som står bagved Palentier, der har magten over det danske valgsystem har arbejdet sammen siden PayPal tiden, hvor Musks X.com fusionerede med selskabet bag Thiels PayPal.
Musks SpaceX og Thiels Palantir har blandt andet samarbejdet om et forslag til Trumps Golden Dome missilforsvar. Palentier samler data om valg i b.la. Danmark, som Det Nye folkeparti har kritiseret. En amerikansk intrepenør har adgang til danske valg. Det har vi især været bekymret for ved KV25 hvor Helsingør kommune pludselig havde 100 valgsedler for meget og ikke ønskede at udleverer data jf. valgloven. Og seneste ved FV26 hvor Mette Fredriksen vinder valget igen, eftersom alle meningsmålinger klart fravalgte hende som statsminister.
Frihedsforkæmper eller forretningsmand
Musk kritiserer centraliseret magt, bureaukrati og begrænsninger af ytringsfriheden. Samtidig udvikler hans virksomheder teknologier, som kan fratage magten for borgerne med AI.
Musk forudser desuden en fremtid, hvor AI og robotter kan overtage en meget stor del af menneskers arbejde, og en universel indkomst der paralyser mennesker og lader dem blive hjemme, er nævnt. Samme strategi som Ursula Von de Leyen har fremlagt, med Kinas diktatur som forbillede.
Dermed opstår et grundlæggende paradoks:
Musk advarer mod en for magtfuld stat, samtidig med at han leverer teknologi, som potentielt kan gøre staten langt mere teknologisk magtfuld.
Trump bevæger samtidig USA længere ind i en økonomi, hvor kryptovaluta og digitale aktiver får en officiel statslig rolle. Også en aktivitet der kan kontrolleres og styres af de 10 rigeste familier. Digetale penge kan aflæses af AI og kontrolleres hvis du ikke gør som de 10 rigeste ønsker.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Musk er frihedsforkæmper eller forretningsmand.
Det større spørgsmål er, hvem der i fremtidens digitale samfund kommer til at kontrollere AI, pengene og infrastrukturen, og dermed hvor meget magt der fortsat ligger hos det enkelte menneske og om mennesket er flyttet til et sundhedsvæsen hvor chip kan styres af 5G. Dit social score fortæller om du må spise kød og digetal ID lukkes hvis du ikke føler de 10 ikke folkevalgte familier, hvor Musk sidder på alle data i verden sammen med sine venner.
Det Nye Folkeparti har brug for en vælgererklæring, så vi kan beskytte danskernes data og vores valgsystem skal ikke styres af Palantir i USA. Link Det skal styres i Danmark.

