Milliarderne åbner dørene
Den, der har penge til at finansiere lobbyister, NGO’er, eksperter, forskningsrapporter, mediekampagner og strategiske retssager, får adgang til magten, som almindelige borger aldrig kommer i nærheden af.
George Soros’ Open Society Foundations er et eksempel. Bill Gates finansiering af WHO er et andet eksempel
Det betyder Soros personligt kontrollerer EU, FN, WHO og påviker World Economic Forum. Det kan dokumenteres, at hans fond har finansieret organisationer, politiske kampagner og juridiske initiativer samt samarbejdet direkte med internationale institutioner. Helt uden at være folkevalgt.
Spørgsmålet er ikke kun, hvem der formelt træffer beslutningerne.
Spørgsmålet er, hvem der får mulighed for at påvirke beslutningsgrundlaget direkte.
Open Society har sin egen lobbyorganisation i Bruxelles
Open Society European Policy Institute er Open Society Foundations’ politiske og lobbyorienterede afdeling i Bruxelles. De arbejder hovedsageligt på at oversvømme Europa med immigranter.
EU beskriver selv disse organisationer, der forsøger at påvirke EU’s lovgivning, politik og beslutningsprocesser. Registrerede organisationer oplyser blandt andet, hvilke politiske områder de arbejder med, hvordan de finansieres, og hvilke ressourcer de anvender på påvirkningsarbejde.
Open Society er altså ikke en velgørende fond, der uddeler mad og tæpper. Organisationen har en professionel politisk afdeling placeret tæt på EU’s institutioner. Og ser vi tilbage, så har de siddet med ved beslutningerne når døren til mellemøsten skulle åbnes.
Dokumentation:
- Soros fremlagde detaljerede forslag til EU’s migrationspolitik.
- Merkel førte i 2015 en åben migrationspolitik.
- Soros roste flere gange Merkels lederskab under flygtningekrisen.
- Open Society Foundations finansierede en række NGO’er, der arbejdede med migration og asyl i Europa.
Direkte adgang til EU-Kommissionen
EU-Kommissionens egne dokumenter viser, at Open Society European Policy Institute har deltaget i møder, som Kommissionen har anvendt i forbindelse med sine årlige rapporter om retsstatens tilstand i medlemslandene.
I Kommissionens rapportmateriale fra 2022 fremgår Open Society European Policy Institute blandt de organisationer, som Kommissionen mødtes med ved tværgående konsultationer. Det gælder blandt andet arbejdet med rapporterne om Danmark, Sverige, Nederlandene, Ungarn og flere andre medlemslande.
Ovenstående viser, at en privat milliardfond får adgang til at give input til EU-Kommissionens vurdering af medlemslandenes demokrati, medier, domstole og retsstat.
En ledende medarbejder fra Open Society blev desuden udpeget til en ekspertgruppe nedsat af EU-kommissær Paolo Gentiloni om Europas økonomiske og sociale udvikling efter Corona. Gruppens rapport indeholder et selvstændigt kapitel skrevet af Open Societys daværende direktør for Europa og Eurasien.
Det er et konkret eksempel på, hvordan penge og et stort internationalt netværk kan føre til direkte adgang til politiske arbejdsgrupper.
Penge til lobbyarbejde og politisk påvirkning
Open Societys egen bevillingsoversigt viser, at fonden ikke kun har finansieret humanitær hjælp. Det siges at den humanitære del, bruges til at skylle den bagvedliggende årsag ned.
George Soras bruger humanitært arebjdet til:
- lobbyarbejde
- politisk kommunikation
- påvirkning af den offentlige opinion
- juridiske kampagner
- strategiske retssager
- gennemførelse af flygtninges rettigheder.
I 2015 uddelte Open Society blandt andet:
- 224.742 dollar til Counterpoint Global til et projekt om migration, offentlig opinion og demokratisk praksis i fem europæiske lande
- 99.010 dollar til PICUM til arbejde med irregulære migranters rettigheder og EU-regler
- 225.000 dollar til den italienske juristorganisation ASGI
- 49.995 dollar til ASGI til juridisk bistand og retssager
- 80.004 dollar til CILD til data, kommunikation og fortalervirksomhed om migration
- 75.000 dollar til den spanske flygtningeorganisation CEAR, herunder støtte til dens lobby- og juridiske afdelinger
- 16.333 dollar til strategiske retssager om flygtninges rettigheder
- 13.024 dollar til endnu et projekt om strategiske retssager vedrørende flygtninges rettigheder.
Når en fond finansierer fortalervirksomhed, opinionspåvirkning og strategiske retssager, er formålet netop at ændre lovgivning, praksis eller politiske holdninger.
Strategiske retssager kan ændre politik uden en folkeafstemning
En strategisk retssag handler ikke om at hjælpe én konkret person. Når en privat fond finansierer jurister og organisationer, der fører sådanne sager, kan pengene få politiske konsekvenser langt ud over den enkelte retssag.
Lovgivningen bliver fortsat formelt vedtaget af politikere. Men en domstolsafgørelse kan i praksis tvinge en regering til at ændre udlændinge-, asyl- eller socialpolitik.
Det er derfor ikke neutralt velgørenhedsarbejde. Det er juridisk og politisk interessevaretagelse.
Samarbejde med FN og UNHCR
Open Society har også en direkte og dokumenteret samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.
I 2016 oprettede Open Society sammen med den canadiske regering og UNHCR et internationalt initiativ, der skulle udbrede private sponsorordninger for flygtninge til flere lande. UNHCR beskriver fortsat initiativet som et fælles projekt mellem blandt andre UNHCR, Open Society Foundations og private fonde.
Open Society har også været involveret i møder og rapportarbejde om statsløshed og flygtningepolitik sammen med UNHCR. Ingen har i den forbindelse ville anerkende, at dobbelt statsborgerskab er unødvendigt og at ingen behøver statsborgerskab i et andet land, hvis de skal hjem til deres eget land. Det er et kæmpe problem at George Sorro har haft indflydelse på Europas flygtningepolitik sammen med Angela Merkel.
Under krigen i Bosnien bevilgede Soros 50 millioner dollar til humanitære aktiviteter. Ifølge Open Society blev 36 millioner dollar overført til UNHCR, som skulle fordele pengene til humanitære NGO’er.
Men et tocifret millionbeløb og fælles internationale initiativer giver naturligvis adgang, netværk og mulighed for at påvirke, hvilke løsninger der bliver præsenteret som ønskelige.
Open Society og WHO
WHO’s eget bidragsregister viser, at Open Society Foundations ydede 170.320 dollar i øremærkede frivillige bidrag i perioden 2022 til 2023.
WHO Europas dokumenter beskriver desuden større fondsmidler fra Open Society til projekter om blandt andet adgang til medicin og romaers sundhed.
Open Society har også deltaget i WHO-relaterede netværk og sundhedsinitiativer om blandt andet vold, mental sundhed og palliation.
Beløbet på 170.320 dollar er et lille bidrag sammenlignet med Bill Gates 350 millioner doller til WHO, for at styre beslutningerne, når der skal udsendes endnu en pandemi.
World Economic Forum den politisk talerstol
World Economic Forum vedtager ikke lovgivning. Men WEF samler statsledere, ministre, kongelige, internationale organisationer, globale virksomheder og milliardærer bag døre, som almindelige borgere ikke får adgang til.
George Soros har gennem mange år deltaget i Davos og anvendt WEF’s platform til at fremlægge sine synspunkter om EU, migration, økonomi og international politik. Han fremgår 160 gange af WEF’s officielle deltagerliste.
WEF offentliggjorde i 2016 Soros’ forslag til håndtering af Europas flygtningekrise. Han foreslog blandt andet, at EU skulle rejse mindst 30 milliarder euro om året gennem fælles låntagning og sende nye skatter til EU borgerne, for at finansiere migrations- og flygtningepolitikken.
WEF behøvede ikke at vedtage hans plan for at give den indflydelse. Men det hjælper, han betaler WEF godt for sit bidrag til debatten.
Det er nok at give forslaget en international platform, hvor regeringsledere, kongelige, embedsmænd, erhvervsfolk og medier mødes.
ROI fra Ukraine:
George Soros og Open Society
Soros har haft to forskellige spor i Ukraine:
Politisk og filantropisk støtte: Open Society har siden 1990 støttet Ukraine gennem International Renaissance Foundation. Fonden oplyser, at den samlet har uddelt over 230 millioner dollar til ukrainske NGO’er, medier, antikorruptionsarbejde, retshjælp, reformer og civilsamfund. I 2023 blev der anvendt omkring 20 millioner dollar i Ukraine.
Kommercielle investeringer: Soros oprettede efter 2014 en ukrainsk udviklingsfond og investerede blandt andet i teknologivirksomheden Ciklum. Motivet var både politisk og økonomisk: støtte til et vestligt orienteret Ukraine og afkast fra virksomheder, der kunne stige i værdi.
Soros, BlackRock og JPMorgan har ikke officielt købt Ukraine. Men de har placeret sig tidligt omkring rådgivning, civilsamfund og finansiering. Det giver adgang til beslutningstagere og mulighed for at tjene på den fremtidige genopbygning, når projekter, lån og ejerskab skal fordeles.
Soros har sat sig tungt på:
- rådgivningshonorarer
- renter på lån
- fortjeneste på obligationer
- ejerskab i ukrainske virksomheder
- kontrakter på byggeri og infrastruktur
- adgang til energi og råstoffer
- værdistigninger, hvis Ukraine stabiliseres og knyttes tættere til EU.
Hvad kan penge konkret købe
Professionelle lobbyister kan mødes med kommissærer, embedsmænd, medlemmer af Europa-Parlamentet og internationale organisationer
Fonde kan finansiere forskning, rapporter og eksperter, som efterfølgende citeres af myndigheder og medier.
Strategiske retssager kan ændre fortolkningen af lovgivningen og tvinge regeringer til at ændre praksis.
Finansiering af journalistik, undersøgelser og kommunikationskampagner kan præge, hvilke historier der fortælles, og hvordan emner beskrives.
Konferencer, samarbejdsprojekter og internationale partnerskaber skaber personlige forbindelser til embedsmænd og beslutningstagere.
En almindelig vælger deltager måske i den politiske debat i nogle få år. En milliardfond kan finansiere den samme politiske dagsorden gennem årtier.
Der findes ikke dokumentation for, at Open Society har bestukket EU, FN, WHO eller WEF, eller at organisationerne modtager direkte ordrer fra George Soros.
Men økonomisk magt kan købe noget andet:
Adgang til lokalet.
Adgang til eksperterne.
Adgang til embedsmændene.
Adgang til medierne.
Adgang til de juridiske processer.
Adgang til de organisationer, som bliver inviteret til at rådgive magten.
Det er også indflydelse.
Demokratiet kræver fuld åbenhed
Problemet er ikke kun George Soros.
Det gælder også medicinalvirksomheder, techgiganter, banker, fagforeninger, erhvervsorganisationer og andre milliardfonde.
Men reglerne bør være de samme for alle. Hvis Det Nye Folkeparti fik indflydelse: Link
Borgerne bør kunne se:
- hvem der betaler NGO’erne
- hvor store beløb de modtager
- hvilke politikere og embedsmænd de mødes med
- hvilke lovforslag de forsøger at påvirke
- hvilke retssager de finansierer
- hvilke medier og forskere de støtter
- hvilke internationale organisationer de samarbejder med.
Demokrati handler ikke kun om, hvem der afgiver stemmer. Det handler også om, hvem der har skrevet rapporten, finansieret eksperten, udvalgt problemet og fået adgang til beslutningstagerens kontor. For ikke at nævne, hvem ejer pressen.
Når milliardærer kan finansiere hele økosystemer af NGO’er, lobbyister, jurister, pressen og deres egne valg af eksperter, er det ikke politikerne der træffer beslutningen. Det er George Sorry, Bill Gates og Deep State, der financierer og påvirker beslutningerne, bagved, politikerne.
Det Nye Folkeparti ønsker at borgerne skal have meget mere adgang til informationer og folkeafstemninger skal bruges langt mere til beslutninger, selvfølgelig, hvis vi kan få et valgsystem der er sikkert og ikke ejet af Deep State.
Giv en vælgererklæring til Det Nye Folkeparti: Link.
Nedenfor ses George Soras overhånd til at angribe enhver organisation:
George Soros’ mest kendte valutaspekulationer:
Storbritannien, 1992
Soros’ Quantum Fund opbyggede en position på omkring 10 milliarder dollar mod det britiske pund. Den 16. september 1992 måtte Storbritannien forlade det europæiske valutasamarbejde ERM. Soros tjente anslået 1 milliard dollar. Han var en stor aktør, men ikke den eneste spekulant.
Sverige, 1992
Sverige forsøgte samtidig at forsvare en fast kurs for kronen. Riksbanken hævede kortvarigt marginalrenten til 500 procent, men opgav den 19. november 1992 og lod kronen flyde. Kronen faldt derefter omkring 20 procent over for dollaren. Hedgefonde deltog i presset, men Riksbankens analyse fremhæver ikke Soros som den afgørende eller eneste aktør.
Finland, 1992
Den finske mark blev også udsat for spekulationspres og måtte flyde i september 1992. Jeg har ikke fundet solid dokumentation for størrelsen af Soros’ personlige position i den finske mark. Det er derfor forkert at angive et bestemt beløb uden bedre kilder.
Thailand, 1997
Soros’ fond solgte den thailandske baht short før Asienkrisen. Thailand opgav den faste valutakurs den 2. juli 1997, da valutareserverne var hårdt pressede. Soros erkendte senere, at hans fond havde spekuleret mod bahten, men krisen skyldtes også stor udenlandsk gæld, en ejendomsboble og et svagt banksystem.
Malaysia, 1997
Malaysias premierminister Mahathir Mohamad anklagede Soros for at angribe ringgitten og skade landets økonomi. Soros afviste, at han var hovedårsagen, og sagde senere, at hans fond havde solgt asiatiske valutaer short tidligere i 1997. Det er dokumenteret, at spekulanter pressede ringgitten, men Soros’ præcise ansvar er omstridt.
Japan, 2013 til 2014
Soros Fund Management satsede mod den japanske yen og på stigende japanske aktier under Abenomics. Finanspressen anslog, at fonden tjente omkring 1 milliard dollar, men tallet bygger på medieestimater og ikke et fuldt offentligt regnskab.
Alex Soras står klar til at nedlægge Europa med immigranter:
