PROBLEMET

Det er egentlig ikke svært at forklare, hvad det er, der udgør “PROBLEMET” – det svære er at få folk til at lytte. Det er heller ikke svært at bakke forklaringen op med links til websider, officielle tekster eller udtalelser fra folk i vægtige positioner, det er bare ganske omfattende. Så omfattende, at begynder man at skitsere problemet fra “toppen” i enkle termer, så afvises man oftest lodret. Én af grundene til dette er, at man ikke rigtigt hører nogen dele af problemet beskrevet i mainstream medierne, og tillader man sig at stille spørgsmål, puttes man straks i en kasse og tilhører nu en kategori af mennesker, vi ikke bryder os om at høre fra. Man lukker debatten ved at stemple folk via brugen af øgenavne.

Taler man derimod om de enkelte delelementer i problemet, og altså starter fra bunden, så kan de fleste folk relatere til, at der er noget helt galt. De forstår ikke helt, hvorfor tingene sker, som de gør, eller hvorfra “ideerne” kommer, men de kan efterhånden godt mærke, at det synes at være ganske uden for deres indflydelse!

Det kunne omhandle emner såsom:

Det helt grundlæggende problem er banksystemet og pengeskabelsen – og videre endnu en efterhånden velkonsolideret plan fra en gruppe rige oligarkers side om at have magt over “de mange”. En form for ny-feudalisme om man vil. Til brug for at opnå denne nye “verdensorden” har man søsat en række organisationer, der alle trækker i den samme retning!

DEMOKRATIET OG MEDINDFLYDELSE

Vi har i en årerække nu “vænnet” os til en mere eller mindre udtalt holdning fra siddende regeringer om, at den menige borgers viden og forstand ikke helt rækker til medindflydelse. Vi har også stiltiende accepteret, at langt størstedelen af al lovgivning bliver dikteret fra EU og implementeret direkte via ministerier og styrelser – ofte helt uden parlamentarisk debat.

Det er ikke bare institutioner som EU, der bestemmer og påvirker, men også FN, WHO og World Economic Forum synes at have stor indflydelse på de enkelte landes lovgivning helt uden befolkningernes vidende. Hertil kommer en lang række af “tænketanke” som The Club Of Rome, The Trilateral Commission, Bilderbergruppen og Schwab Foundation som må tilskrives at have en vis indflydelse. Det er en god ide at tage et kig på de forskellige organers bestyrelser og medlemmer, og ganske hurtigt får man et indtryk af, at det er en ret så sammentømret gruppe af mennesker, der mødes for at diskutere verdens gang.

Da lederen af det engelske Labour parti og nu siddende premierminister Kier Starmer i january 2023 i et interview blev spurgt om at vælge mellem Westminister og Davos, valgte han således helt uden tøven Davos. Davos refererer til World Economic Forum, en “tænketank” grundlagt i 1971 af Klaus schwab. Organisationen finansieres af medlemmerne, hvilket i høj grad vil sige multinationale selskaber – normalt med en omsætning på mindst fem milliarder dollars.

Han foretrækker altså at begå sig politisk i et helt andet forum end dér, hvor han er demokratisk valgt af befolkningen. På samme måde har flere danske politikere tilknytning til WEF enten via deres deltagelse i Young Global Leader programmet, eller direkte via pebrede medlemskaber, herunder kan for eksempel nævnes Ida Auken (som det fremgår af hendes CV), der i 2016 var medstifter af SIRI kommissionen, der har til hensigt at kortlægge og undersøge (læs promovere) mulighederne ved kunstig intelligens for det danske arbejdsmarked, og dernæst hvordan det vil påvirke samfundet som helhed. Man kan jo spørge sig selv om loyaliteten forbliver hos de danske borgere, eller om der eventuelt kunne være mere prestige i at tilegne og underlægge sig storkapitalen?

C40 BYERNE

Det kunne tilskrives den samme trang til at blive set og feteret, når danske borgmestre skriver deres byer på listen over C40 byer, og dermed underlægger “sig” – og her betyder det jo altså indbyggerne i de pågældende byer, en agenda, der giver sig ud for at handle om “klimakrisen”, og som lyder helt fantastisk ved første gennemlæsning, men som de fleste indbyggere nok ville takke nej til, såfremt de kendte konsekvensen. På sigt indebærer det for eksempel indskrænket bevægelighed, idet man ikke understøtter at indbyggerne skal eje en bil, og hvor man også vil bestemme, ikke alene hvad men også hvor meget, indbyggerne skal spise, bare for at nævne et par eksempler. Det handler naturligvis om klima, reduktion af CO2 og tilskyndelse til bæredygtighed, og omhandler alt fra klimaaftryk via CO2 regnskab, herunder nyindkøb af tøj og krav til boligbyggeri og materialer.

Den digitale identitet, CBDC og minutiøs overvågning ligger til grund for, at alt dette overhovedet kan lade sig gøre – naturligvis via smartmetret, der allerede er installeret i dit målerskab!

For tiden er det kun København, der figurerer på listen, men tidligere har byer som Århus og Vejle også prydet listen.

WHO

Som det er tilfældet med en lang række af emner, har de fleste også et fast syn på, hvad World Health Organization er for en størrelsen. Derfor er det nok desværre også gået de fleste danskeres næse forbi, at WHO netop i disse år forsøger at udvide sine beføjelser betragteligt fra at være en rådgivende og understøttende institution, til nu at ville være et bestemmende organ, som medlemslandene er underlagt.

Således forsøgte WHO i 2024 at få vedtaget en traktat, der ville give ganske vide beføjelser til både at udråbe en ny pandemi men også at bestemme, hvordan de enkelte landes reaktion skulle være. Der har hersket uenighed om, hvorvidt dette ville være ensbetydende med suverænitets afgivelse, og traktaten kunne ikke vedtages i første omgang og er sat på pause. I stedet har man tilføjet de samme bestemmelser til IHR (Interntaional Health Regulations), som Sophie Løhde på vegne af Danmark har besluttet at tiltræde med virkning fra 19. september 2025 – igen helt uden nogen form for offentlig debat.

FN

Også organisationen FN påvirker vores daglige liv i stadig højere grad, og på nuværende tidspunkt har de fleste nok været i berøring med Verdensmålene, eller har hørt om klimaforandringer og bæredygtighed.

FN har altså løsningen på en række problemer såsom klimaforandringer, herunder stigning i mængden af CO2 i atmosfæren, overbefolkning, og dermed også påstanden om, at vi ikke vil være i stand til at brødføde os selv, hvis ikke vi reducerer antallet af mennesker på planeten, ulighed – ikke mindst kønnene imellem og fattigdom.

Men er det virkelig sandt, at CO2 indholdet i atmosfæren udgør et problem? Og er det sandt, at der er for mange mennesker på planeten og dermed for lidt føde? Er det sandt, at klimaforandringerne er menneskabte, eller har klimaet altid forandret sig over tid helt uden menneskehedens indblanding? Dét stilles der sjældent spørgsmålstegn ved – ja det er næsten som om, at det er tabubelagt, skulle man forsigtigt komme til at spørge ind til noget af dette. Hvorfra kommer disse påstande? Og er de mere end netop PÅSTANDE?

COUNCIL ON FOREIGN RELATIONS (CFR)

Præsident Woodrow Wilson etablerede i 1917, nær slutningen af Første Verdenskrig, et arbejdsfællesskab med hensigten at orientere ham om mulighederne for efterkrigstidens verden. På denne baggrund dannedes ikke én men to separate institutter for henholdsvis England og USA;  Chatham House og Council On Foreign Relations.

CFR er således en amerikansk, elitær tænketank grundlagt i 1921 med langvarige bånd til toppen indenfor politik, erhverv og medier. Fokus er på amerikansk udenrigspolitik og internationale relationer. Medlemmer inkluderer højtstående politikere, udenrigsministre, CIA-direktører, bankfolk, advokater, professorer, virksomhedsdirektører, administrerende direktører og fremtrædende mediepersonligheder.

CFR indkalder regeringsembedsmænd, globale erhvervsledere og fremtrædende medlemmer af efterretnings- og udenrigspolitiske samfund til møder for at diskutere internationale spørgsmål. CFR Har siden 1922 hver anden måned udgivet tidsskriftet “Foreign Affairs” og driver også David Rockefeller Studies Program, som kommer med anbefalinger til præsidentielle administrationer og det diplomatiske samfund, vidner for Kongressen, interagerer med medierne og udgiver forskning om udenrigspolitiske spørgsmål.

I slutningen af 1930’erne begyndte Rockefeller Foundation og Ford Foundation at støtte rådet økonomisk. Under Anden Verdenskrig opnåede rådet en langt større fremtrædende plads i regeringen og udenrigsministeriet, da det etablerede de strengt fortrolige krigs- og fredsstudier, der udelukkende blev finansieret af Rockefeller Foundation.

CLUB OF ROME

Et møde i 1965 mellem en italiensk forretningsmand Aurelio Peccei og Alexander King, videnskabschef i OECD, resulterede få år senere i dannelsen af den indflydelsesrige organisation The Club of Rome, der som defineret mål eller kerneværdi ville yde et globalt og langsigtet perspektiv i forbindelse med løsningen af de mange globale kriser, som menneskeheden og planeten stod over for, hvad enten de måtte være økonomiske, miljømæssige, politiske eller sociale.

Ved organisationens første store møde i 1970 tilbød Jay Forrester, systemprofessor ved MIT, at bruge egne computermodeller til at studere disse komplekse problemer. Man begyndte at undersøge “konsekvenserne af uhæmmet eksponentiel vækst” baseret på fem grundlæggende faktorer; befolkning, landbrugsproduktion, udtømning af ikke-vedvarende ressourcer, industriel produktion og forurening. Ikke alene er The Club of Rome gentagent blevet beskyldt for at bygge på Malthusianske principper, men også Jay Forresters computermodeller har mødt en del kritik for at være for “forsimplede”, hvorved selv små variationer kan afstedkomme helt andre resultater end det oprindeligt konkluderede.

I 1973 gennemgik et tværfagligt team ved Sussex University’s Science Policy Research Unit således strukturen og antagelserne i de anvendte modeller og offentliggjorde deres analyse i “Models of Doom”, idet de fandt, at prognoserne for verdens fremtid er meget følsomme over for nogle få unødigt pessimistiske nøgleantagelser. Sussex-forskerne skrev også, at metoder, data og forudsigelser var fejlbehæftede, at deres verdensmodeller (og deres malthusianske bias) ikke nøjagtigt afspejlede virkeligheden.

Malthusianism – Wikipedia

I 1972 udgav gruppen deres første store rapport “The Limits to Growth“, som blev drivkraften bag den globale bæredygtigheds-bevægelse, og det er her vi ser ideen om overbefolkning og mangel på fødevarer blive født.

I 1973 inviterede Klaus Schwab Aurelio Peccei til at holde hovedtalen ved World Economic Forums møde. Efter forudsigelserne fra “Limits to Growth” om, at verden vil blive overbefolket og løbe tør for ressourcer, mislykkedes, skiftede fokus til at omhandle CO2 emissioner.

I 1991 udgav tænketanken et dokument med titlen “The First Global Revolution“, hvori “global opvarmning” blev annonceret som det nye påskud for at føre krig mod menneskeheden – under dække af at ville “redde planeten”. Her er et nøgleuddrag fra dokumentet:

Hele dokumentet kan downloades her: The First Global Revolution

Uanset om fortællingen har drejet sig om huller i ozonlaget, syreregn, en forestående istid – efterfulgt af global opvarmning, der nu har ændret sig til “klimaforandringer” – undervejs fortalt af en lille svensk pige med fletninger, der har postuleret at jorden ville gå under indenfor en kort årerække, som vi for længst har passeret, så synes ingen at fundere over, at alle disse “sandheder” udløber uden nogensinde helt at gå i opfyldelse. Alligevel udråbes den officielle historie, der gentages i mainstream medierne, til stadighed som den eneste sandhed – uimodsagt og dermed u-debatteret.

Her kan få et anderledes syn på “klimaagendaen: Discussing ‘Climate: The Movie’ with Tom Nelson | UKColumn

Bemærk at det er muligt at aktivere danske undertekster.

EARTH SUMMIT

1972 var også året, hvor FN afholdt den første globale konference om miljøet – “United Nations Conference on the Human Environment (UNCHE)”, hvilket blev starten på et egentligt internationalt samarbejde om miljømæssige problemer. Mødet resulterede i en erklæring indeholdende 26 principper vedrørende miljø og udvikling, en handlingsplan med 109 henstillinger og en resolution.

Senere i 1992 afholdt man konferencen Earth Summit, og et vigtigt resultat af denne var etableringen af United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), der delvist blev oprettet som en international miljøtraktat for at bekæmpe “farlig menneskelig indblanding i klima systemet” og for at stabilisere koncentrationen af drivhusgas i atmosfæren. Traktaten blev underskrevet af 154 stater på FN’s konference om miljø og udvikling (UNCED).

The Earth Summit resulterede i de følgende tre dokumenter: Rio Declaration on Environment and Development, Agenda 21 og Forest Principles. Grundlæggende omhandler de bæredygtighed, men særligt Agenda 21, eller agendaen for det 21. århundrede, er en omfattende handleplan, der i dag bedre kendes som Agenda 2030 og omfatter alle aspekter af vores dagligdag.

Som det beskrives i rapportens kapitel 28, ønsker man at opfordre lokale autoriteter til at implementere målene, og det er også sådan vi møder dem i dag i styrelser og kommuner, hvor de blot synes at være dumpet ned fra himlen som fastlåste sandheder, og endnu engang stilles der ikke spørgsmålstegn ved hverken rigtigheden af påstandene eller nødvendigheden i øvrigt.

Rapporten kan downloades her: Agenda21.doc

Bemærk at det er muligt at aktivere danske undertekster.

VERDENSKOMMISSIONEN FOR MILJØ OG UDVIKLING

World Commission on Environment and Development (WCED), også kaldet Brundtland-kommissionen, var en international kommission, opkaldt efter formanden Gro Harlem Brundtland, som diskuterede og udtænkte strategier for at beskytte miljøet og fremme bæredygtig udvikling. Kommissionen offentliggjorde sin endelige rapport, Vores fælles fremtid, i 1987, hvori man fastslog, at regeringer ikke kunne håndtere miljøbeskyttelse adskilt fra relaterede kriser, såsom økonomisk udvikling og energiproduktion. Resultaterne og forslagene i Our Common Future har formet den internationale miljøpolitik i de sidste to årtier.

1987 – Brundtland rapporten – Bæredygtig Udvikling

DEN TRILATERALE KOMMISSION

Den Trilaterale Kommission blev grundlagt i 1973 af David Rockefeller, som en global medlemsorganisation, der samler ledende politiske beslutningstagere, erhvervsledere og repræsentanter for medier og den akademiske verden for at diskutere og foreslå løsninger på verdens problemer. Kommissionen anses for at være et vigtigt sted at udklække idéer og skabe relationer på tværs af sektorer og geografier. Rockefellers rådgiver Zbigniew Brzezinski, specialist i internationale anliggender og senere præsident Jimmy Carters nationale sikkerhedsrådgiver, forlod Columbia University for at være med til at organisere gruppen.

Zbigniew Brzezinski udgiver i 1970 et manifest “Between Two Ages: America’s Role in the Technetronic Age”, hvori han udtaler, at man i den nye tidsalder, perioden fra 1992 til 2013 vil se;

“den gradvise fremkomst af et mere kontrolleret samfund. Et sådant samfund vil være domineret af en elite, der ikke er hæmmet af traditionelle værdier.”

I bogen gjorde Brzezinski det meget klart, hvem denne nye teknokratiske elite ville repræsentere;

“Nationalstaten som en grundlæggende enhed i menneskets organiserede liv er ophørt med at være den vigtigste kreative kraft: Internationale banker og multinationale selskaber handler og planlægger i vendinger, der ligger langt forud for nationalstatens politiske begreber”.

Kilde: Defeating the Depopulation Agenda – by Matthew Ehret.

BILDERBERGGRUPPEN

Gruppen er startet af Denis Healey, Joseph Retinger, David Rockefeller og prins Bernhard af Holland i 1954, henblik på at bringe Europas og Amerikas elite sammen. Man mødes en gang om året, og styrekomiteen har forud udformet og offentliggjort en liste med maksimalt 100 indbudte. Også mødestedet offentliggøres, hvorefter sikkerheden varetages af det pågældende lands efterretningstjeneste.

Indholdet af møderne er fortroligt! Ideen bag hemmelighedskræmmeriet er at give plads til en åben debat mellem ligesindede, uden protokol eller presse.

Kun meget sjældent bliver Bilderberg møderne omtalt i de danske aviser, som i Berlingske Tidende 16. januar 2000 under overskriften “Den skjulte agenda”:

“I næsten 50 år har et skyggekabinet bestående af Vestens mest magtfulde mænd og kvinder mødtes i al hemmelighed. Tony Blair er med i klubben. Samtlige amerikanske præsidenter siden Ike Eisenhower har også været med. Det samme gælder den britiske regerings spidser. Og de mennesker, der kontrollerer TV og den trykte presse – mediebaronerne. Hvilket kan være en af årsagerne til, at du aldrig har hørt om Bilderberg.”

Hvor det somme tider kan være svært direkte at knytte forbindelse mellem prominente og indflydelsesrige folk og de forskellige organisationer, så er det tydeligt at Bilderberg møderne giver mulighed for netværk, som her hvor David Rockefeller, Henry Kissinger og Aurelio Peccei (Club of Rome) deltager i det samme møde.

Adskillige danskere har over tid deltaget i Bilderbergs møder f.eks:

MAINSTREAM MEDIERNE

Når man kigger på ovenstående liste er både politik og medier jo rigt repræsenteret på disse møder, hvor vi ikke rigtigt får lov at høre, hvad der foregår. Medierne – og særligt de statsfinansierede, forpligter sig jo ellers på at informere borgerne i opretholdelse af demokratiet. Men vi kan altså ikke få af vide, hvad det er, der bliver drøftet på disse møder.

Udenlandske nyheder kommer i dag i høj grad fra Reuters og viderebringes ukritisk af danske medier – man oversætter blot. I hvert fald i følge nu afdøde journalist Tommy Hansen, hvis foredrag “På sporet af Deep State” er et kig værd.

HVOR STOR INDFLYDELSE HAR VI MON GENTLIG?

Man kan spørge sig selv, hvor meget råderum er der mon egentlig for de enkelte regeringer endsige byråd til at beslutte noget som helst på egen hånd, når først man har kæmpet sig igennem junglen af love og forpligtigelser, der skal overholdes kommende udefra via organisationer og NGO’er?

LINKS:

The Agenda Film – Their Vision – Your Future | Oracle Films

https://youtu.be/uOWwz7BnekY?si=iwriyAbGxdeYP0dn