DET DIGITALE ID OG OVERVÅGNING
DANMARK HAR TABT TIL FREMMEDGØRELSE OG MANGEL PÅ MENNESKELIG KONTAKT
Danmark er helt i front, når det gælder digitalisering. Så meget i front, at borgeren for længst er efterladt bagest. Især når det handler om personligt digitalt ID.
Allerede i juli 2010 blev danskerne introduceret til NemID. Og ja, det var nemt. I hvert fald for bankerne. Pludselig kunne man gå i banken hjemme fra sofaen. Ikke tale med nogen. Ikke stille spørgsmål. Bare logge ind og klare sig selv.
Det blev startskuddet til det digitale Danmark. E-boks. Borger.dk. Selvbetjening. Bid for bid blev Borgerne vænnet til IT. Og endnu mere vænnet til tanken om, at kontakt med et menneske var Gammeldags, dyrt og unødvendigt.
Køen forsvandt. Medarbejderen forsvandt. Ansigtet forsvandt. Til gengæld fik vi tryk-selv-menuer, robotstemmer og ventemusik i verdensklasse. I dag, i 2025, er man heldig, hvis man overhovedet kan finde et telefonnummer. Ofte gemt godt væk i en undermenu, bag tre klik og et løfte om hurtig hjælp.
Når man igennem inden tålmodigheden slipper op, er hjælpen ofte digital. Chatbot svarer dig via aflæsning af koder fra AI.
FRIVILLIGT NEMID
NemID var frivilligt. Og måske netop derfor, at cirka 9 ud af 10 danskere tog imod det i 2014. Ingen tvang. Ingen trusler. Bare et tilbud man kun kunne sige ja til.
Da NemID i 2022 blev udskiftet med MitID, ændrede spillereglerne sig. Officielt var det frivilligt. I praksis blev det leveret direkte via banken med beskeden: det er fremtiden og du får problemer.
OG PROBLEMER FIK VI
I 2025 er det stort set umuligt at fungere uden MitID. Bank. Aula. Lønseddel. Flytning af telefonnummer. Betaling af en bøde på biblioteket. Alt kræver MitID. Også ting, der før tog fem minutter og et menneske.
Vi borgere er aldrig blevet spurgt, om det er sådan, vi ønsker at leve. Alligevel fortsætter udviklingen med mere digital overvågning og indgriben i vores privatliv. Ikke fordi vi er enige, men fordi vi er for trætte til at tage kampen op imod systemet.
Trætte af selv at indberette. Selv at tilmelde. Selv at opdage fejl. Selv at afværge konsekvenser og trætte af, at der ingen hjælp er at hente fra hverken kommunen eller staten.
Når man er udmattet, gør man ikke modstand. Man logger bare ind. Man siger bare ”ja”.
DE KENDER HINANDEN
I 2018 indgik den siddende regering et strategisk samarbejde med World Economic Forum. Uden folkelig debat. Uden folkeafstemning. Uden reel orientering. Aftalen handlede i høj grad om digitalisering og teknologiens rolle i samfundet.
Kort efter fik Danmark noget helt nyt. En techambassadør.
Anne Marie Engtoft Meldgaard blev udnævnt til at repræsentere den danske regering direkte over for den globale teknologiindustri. Ikke stater. Ikke borgere. Men techgiganter.
Initiativet kaldes TechPlomacy og beskrives officielt som et banebrydende udenrigs og sikkerhedspolitisk projekt, der løfter teknologi og digitalisering til et strategisk niveau for Danmark.
Oversat til almindeligt dansk: teknologi er ikke længere et værktøj. Det er politik.
Inden sin udnævnelse arbejdede Anne Marie Engtoft Meldgaard fra 2017 til 2020 for World Economic Forum, hvor hun var leder i arbejdet med den såkaldte Fjerde Industrielle Revolution. Et begreb, der dækker sammenfletningen af teknologi, identitet, data og styring.
Hvad er det egentlig, det her skal være godt for. Hvem tjener på det her. Hvor går magten hen. For det handler næppe kun om, at vi slipper for at gå ned i banken og hæve vores egne penge?
DATA KØBMAND ELLER DATA BROKER
I en stadig mere digital verden er data hjørnestenen for at kunne navigere og søge indflydelse på økonomiske, politiske og samfundsmæssige sfærer.
“Data driver beslutningstagning, former forbrugeradfærd, informerer politik og driver teknologiske fremskridt. Enheder, der kontrollerer enorme mængder data såsom teknologigiganter og regeringer har betydelige fordele,” således beskriver Omar Chedda, som er specialist i bæredygtig udvikling det på LinkedIN.
Det er dine og mine data, han taler om, og på trods af, at de fleste mennesker har fået det indtryk, at GDPR-reglerne er lavet for at beskytte dine og mine interesser, så er lovgivningen ved nærlæsning i langt højere grad henvendt til “brokerne”, altså dem, der indsamler og også videreformidler og sælger vores data. De lever af at sælge viden om dig og mig.
DIN DIGITALE PROFIL
Når MitID bruges til alt, samles dine handlinger ét sted. Indkøb. Login. Identifikation. Verificering. Det hele passerer gennem den samme digitale nøgle. MitID.
Parallelt med det opbygges din digitale profil, hver gang du bevæger dig rundt på nettet. Hver cookieaccept. Hvert klik. Hvert fravalg. Data samles. Sorteres. Vurderes.
Det sælges som bekvemmelighed. I praksis er det adfærdsregistrering.
Hvis nogen en dag stiller spørgsmålet, om lavindkomstgrupper har højere forekomst af misbrug eller alvorlig sygdom, kræver svaret ikke længere forskning. Det kræver bare samkøring af data.
Indkomst. Sundhed. Forbrug. Bopæl.
Svaret ligger allerede klar.
Du er pludselig ikke attraktiv for et forsikringsselskab. Ikke fordi du er syg. Ikke fordi du har gjort noget forkert. Men fordi din profil siger, at du statistisk set er besværlig. Stiller kritiske spørgsmål eller politisk er for langt fra mainstream.
Teknologien er klar. Data findes. Systemerne er forbundet. Det eneste, der mangler, er beslutningen om næste skridt henimod Digital ID. Overtagelse af menneskelig kontakt hvor alle samtaler foregår med AI.
ESG OG BÆREDYGTIGHED
ESG og bæredygtighed fremstilles som ansvarlighed. Et måleværktøj til at vurdere virksomheders påvirkning af miljø, sociale forhold og ledelse. Det lyder fornuftigt. Næsten moralsk.
EU har gjort ESG til en central del af reguleringen gennem blandt andet Corporate Sustainability Reporting. OECD arbejder parallelt med retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd.
I Danmark er ESG forankret gennem Erhvervsstyrelsen og nationale rapporteringskrav:
https://erhvervsstyrelsen.dk/baeredygtighed-og-esg
Problemet opstår, når logikken flytter fra virksomheder til borgere. For hvornår bliver det ikke længere nok at sortere affald. Hvornår bliver dit CO2 aftryk personligt?
Hvor ofte spiser du kød? Hvilket kød? Hvor meget? Cykler du nok? Flyver du for ofte? Kører du bil? Alt kan måles. Alt kan registreres. Alt kan bruges.
Denne tænkning flugter direkte med idéen om adfærdsændring via data og incitamenter, som blandt andet fremmes af WEF World Economic Forum
Driver du en lille virksomhed, bliver bæredygtighed hurtigt et administrativt fuldtidsarbejde. Regler. Dokumentation. Rapporter. Certificeringer. Ofte uden proportionalitet og uden hensyn til økonomi.
Det kaldes ansvarlighed. I praksis er det livsstilsregulering.
Virksomheder måles på ESG. Borgere måles på adfærd. Og dit CO2 aftryk stopper ikke ved fabrikken. Det ender på din tallerken. Eller fraværet på din tallerken.
ADFÆRDSREGULERING
Du måles på din adfærd. Følger du reglerne? Bidrager du korrekt? Mener du det rigtige? Siger du det rigtige – mainstream? Afviger du, registreres det.
I England er supermarkeder som Lidl, Tesco, Morrisons og Waitrose begyndt at oplyse varernes CO2 klimaaftryk. Officielt som information. Ikke tvang. Endnu. Men det kommer.
https://www.bbc.com/news/business-64146360
https://www.theguardian.com/environment/2023/sep/14/carbon-labels-food-uk-supermarkets
Historien viser, at det, der starter som oplysning, ofte ender som norm. Normer bliver hurtigt til regulering. Når først målingen er accepteret, er næste skridt styring.
Kina har allerede implementeret digital adfærdsregulering gennem sit sociale kredit system. Overtrædelser som trafikforseelser, forsinkelser eller økonomisk misligholdelse registreres og kan føre til sanktioner. Begrænsninger i rejser. Adgang til lån. Offentlige ydelser.
https://www.britannica.com/topic/social-credit-system
https://www.hrw.org/news/2021/01/13/chinas-social-credit-system
DIN ADFÆRD BLIVER TIL BEGRÆNSNINGER
Adfærd kobles direkte til økonomi, offentlige ydelser og muligheden for levering af EL og diesel.
I Europa diskuteres sociale kreditsystemer ikke åbent, men der arbejdes intensivt med digital identitet, centraliserede data og adfærdsændring gennem incitamenter.
EU’s digitale identitet
Adfærdsstyring via data og teknologi promoveres også som global styringsmodel.
World Economic Forum
I Danmark er MitID den tekniske forudsætning. Én samlet digital nøgle til bank. Offentlige ydelser. Kommunikation. Identitet.
https://www.mitid.dk/
For at sikre udbredelsen blev livet uden gjort besværligt. Ikke ulovligt. Bare upraktisk.
Kontanter er en hindring for fuld sporbarhed. Derfor udfases de gradvist. Bankfilialer lukkes. Hæveautomater forsvinder. Der indføres grænser for kontanthævning.
Nationalbanken.
https://www.finanstilsynet.dk/
Det kaldes effektivisering.
Det er 100% kontrol.
Når adfærd kan måles, kan den styres.
Når identitet er digital, kan adgang lukkes.
Når penge er sporbare, kan sanktioner automatiseres. Det kræver bare, at globalisterne overtager styringen 100% – og de er på vej.
KONTROL OG OVERVÅGNING
Det Nye Folkeparti vil hævde, at det grundlæggende handler om kontrol. Det er også sådan, det opleves, når banker i stigende grad kræver forklaringer på, hvad du bruger dine egne penge til.
Spørgsmålene kommer ikke fra domstole. Ikke fra politiet. De kommer fra private banker med helt almindelig mennesker, der er blevet pålagt at stille spørgsmål til dine penge. Afviser du at svare, risikerer du at blive opsagt som kunde. Ikke dømt. Bare udelukket.
Reguleringen forklares med hvidvaskregler. Compliance. Internationale krav. Økonomisk overvågning udført af private aktører med statens velsignelse. Man pålægger private at være en del af den globallistiske agenda. Det værste er, at bankerne ikke siger stop.
Det mest brugte modargument er:
Hvis du ikke har noget at skjule, vil banken/ Staten gerne se, hvad du bruger dine penge til.
Eller, vi ønsker ikke at mistænkeliggøre dig, vi vil bare gerne se, at du ikke hvidvasker penge.
Overstatslige institutioner sætter dagsordenen. Private virksomheder håndhæver reglerne:
Det er ikke folkevalgte, der spørger ind til dine betalinger. Det er bankernes algoritmer. Techleverandører. Complianceafdelinger.
Grænsen for, hvad der er acceptabel adfærd, er ikke fast. Den flyttes. Løbende. Det, der i dag er frivilligt. Det, der i dag blot er en forespørgsel. Bliver i morgen et krav.
Når magten flyttes fra stat til private aktører, forsvinder også de klassiske rettigheder:
- Ingen aktindsigt.
- Ingen proportionalitet.
- Ingen klagemulighed med reel effekt.
Borgeren er ikke længere borger. Men en profil med en risikovurdering, som skaber angst frygt og mistillid til systemet.
Og prisen for at afvige er:
Adgang nægtet. Hvorefter du ikke kan bruge din bank, dit kreditkort, din bil eller betale dine udgifter. Vi ser det i Kina og Japan. Borgerne lukkes ned og ender på gaden.
CBDC – DE DIGITALE PENGE
CBDC er ikke bare digitale penge. De er programmerbare. Det betyder, at de kan styres centralt. Hvad de må bruges til. Hvor. Hvornår. Og af hvem.
Det er ikke teori. Det er selve designet.
Den Europæiske Centralbank arbejder aktivt på en digital euro. Så CBDC alene kan udstedes og kontrolleres af centralbanken.
Ifølge ECB skal den digitale euro kunne udformes med betingelser. Begrænsninger. Tidsrammer. Det ved vi godt ikke sker.
Det kaldes funktionalitet.
I praksis er det styring.
Bankerne spiller en central rolle i implementeringen. Ikke som ejere af pengene, men som distributionsled og kontrolinstans. Altså – de private banker er medspillere i overtagelsen af vores private økonomi.
Når penge bliver programmerbare, ophører de med at være neutrale. De bliver et redskab.
CBDC gør det muligt at:
- Begrænse bestemte køb
- Nægte betaling til udvalgte brancher
- Indføre negativ rente direkte på borgernes penge
- Tidsbegrænse opsparing
- Sanktionere adfærd uden domstol
Dette beskrives åbent i internationale analyser af CBDC.
https://www.imf.org/en/Topics/fintech/Central-Bank-Digital-Currency
En fælles digital euro betyder fælles pengepolitik på individ niveau. Ikke kun for banker. Men for borgerne.
Det er total økonomisk sporbarhed, og dermed fuld kontrol over det økonomiske råderum. Dine penge, din adfærd og muligheden for at fjerne din ret til selvbestemmelse.
Selvbestemmelse forudsætter frie penge.
Digetale penge er ikke frihed.
DE MISBRUGER DIN DOVENSKAB
Digitalisering sælges som bekvemmelighed. Med MitID og apps i lommen kan man klare bank, skat og myndigheder hjemme fra sofaen. For mange er det hurtigt, effektivt og fleksibelt.
https://www.mitid.dk/
https://digst.dk/digitalisering/
Den tid, borgeren sparer i skranken, bruges nu foran skærmen. Timer på at forstå systemer. Holde øje med opdateringer. Geninstallere apps. Vente i telefonkøer, eller tale med en chatBot.
https://www.forbrugerradet.dk/nyheder/2022/digital-selvbetjening
Smartphone der understøtter nye sikkerhedskrav. Computer med opdateret software. Stabilt og hurtigt internet.
https://www.mitid.dk/hjaelp/hvad-kraever-mitid/
https://digst.dk/digital-inklusion/
Det koster penge. Og det koster overskud.
For ældre, udsatte og teknologisk udfordrede borgere er digitaliseringen ikke en lettelse, men en barriere. Når alternativerne forsvinder, bliver valgfriheden teoretisk.
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/samfund-og-politik/digitalisering
Digitalisering er ikke i sig selv et problem. Problemet opstår, når den gøres obligatorisk.
Når det nemme bliver det eneste tilladte.
Når effektivitet erstatter menneskelig kontakt.
Det største problem i Kina og Japan er i dag ensomhed. Depression og manglende børn til den næste generation. AI er i gang med at erstatte, at vi taler sammen.
AI OVERVÅGNING OG 5G
AI siges at bryde vores el selskaber ned og gøre os mere vågne i hvad teknologien gør ved os mennesker. AI kræver mere energi og vi er i gang med at opdage, hvordan frekvenserne fra smartphonen påvirker os.
Den opvågning kommer vi ikke udenom.
Det naturlige er det, vi er skabt til. Fra kost til robotter vælger vi selv hver dag, hvordan vi ønsker at leve. Sover du med din telefon under puden, bliver du påvirket af bestråling. Indsætter du stregkoder under huden, bliver du påvirket. Tager du vacciner med aluminium, påvirker det din krop, dit immunforsvar og din trivsel.
Valget er dit. Det er ikke DET NYE FOLKEPARTIS opgave at gøre sig til dommer over dine private beslutninger. Det er vores opgave at fjerne overformynderi, diktatur og et totalitært regime, som er i gang i EU. AI er smart på mange måder, men skal ikke bruges mod borgerne til at fratage rettigheder, tilgå privates økonomi eller regulere CO2 aftrykket på indkøbslisten.
Det er DET NYE FOLKEPARTIS opgave at bevare det danske demokrati, ytringsfriheden og sørge for, at borgernes retssikkerhed består.