INGEN RØG UDEN EN BRAND
Når et hus brænder, mister en familie sit hjem.
Når tusindvis af huse brænder samtidig, opstår der pludselig et marked. Er det tilfældigt at brande opstår og investoren står klar med tilbud, en familie, i en sårbar situation ikke kan sige nej til.
Det er den økonomiske virkelighed efter de senere års store naturbrande. Brandramte mennesker bliver pludselige ejere af en grund uden hus, en rutine, forsikringsproblemer og enorme udgifter til genopbygning. Kort sagt, forvandles en familie til et offer, som spekulanter kan kyle ud af ejendomsmarkedet, før røgen har forladt området.
Professionelle ejendomsudviklere, investorer, banker og kapitalfonde med uanede adgang til kapital, står klar til at opkøbe i Californien, Grækenland eller Spanien.
Spørgsmålet bør derfor være:
Hvor hurtigt efter en katastrofe begynder kampen om jorden, hvem byder først og sætter retningen og prisen for resten af området. Hvem finansierer købene, og hvad bliver der efterfølgende bygget. Er det tilfældigt at 15 min. byer pludselig skyder frem. Byer der skal kobles på digital id, social score og CO2 regnskab. Næppe.
Maui: Syv dage efter branden advarede myndighederne
Lahaina brændte den 8. august 2023.
Allerede den 15. august, kun syv dage senere, advarede Hawaiis regering officielt brandofrene mod uopfordrede tilbud om køb af deres ejendomme. Myndighederne advarede direkte om købere, der kunne forsøge at udnytte boligejernes økonomiske situation og frygt for udgifterne til genopbygning.
Fire dage senere, den 19. august, udstedte guvernør Josh Green et nøddekret, der forbød uopfordrede tilbud om køb af ejendomme i de brandramte områder.
Den 28. august bad Hawaiis Attorney General brandofrene om at anmelde sådanne tilbud.
Brand → syv dage → officiel advarsel → elleve dage → indgreb mod uopfordrede jordopkøb.
Investorer venter ikke på, at murbrokkerne er fjernet.
Californien: Tilbud mens boliger stadig brændte
Da Eaton branden begyndte den 7. januar 2025, skete noget tilsvarende.
Allerede den 14. januar greb Californiens guvernør Gavin Newsom ind over for ejendomsspekulation. Newsom fortalte, at brandofre havde modtaget uopfordrede kontanttilbud, og at nogle tilbud ifølge de oplysninger, han havde modtaget, kom, mens deres boliger stadig brændte. Californiens Department of Real Estate advarede efterfølgende om kontakt via telefon, SMS, e-mail og breve. Kontakten kunne komme fra investorer, ejendomsmæglere eller personer, der repræsenterede en investor.
Bagved kan stå:
Mellemmand → LLC selskab → developer → långiver → investor.
I juni 2025 kunne Los Angeles Times dokumentere, at omkring 145 brandramte grunde allerede var solgt i Altadena. Fem måneder senere.
Omkring 100 yderligere grunde var til salg.
Redfins gennemgang af ejendomsregistrene, at investorer i tredje kvartal 2025 købte omkring:
44 procent af de solgte grunde i Altadena
44 procent i Malibu
40 procent i Pacific Palisades.
Det betyder, at de købte 40 procent af de brandramte grunde, der faktisk blev solgt i den undersøgte periode.
Hvordan kan investorer købe så hurtigt?
Fordi magtforholdet efter en katastrofe er ekstremt ulige.
Familien skal skaffe bolig.
Forsikringsselskabet skal betale.
Ruinerne skal fjernes.
Der skal søges byggetilladelse.
Et nyt hus skal finansieres.
Og genopbygningen kan tage år.
Familierne har ikke tid og slet ikke penge. Investoren har masser af likviditet og masser af tid til at familierne overgiver deres ejendom.
Et kontant tilbud kan derfor være svært at afvise for en familie, der allerede befinder sig i en økonomisk katastrofe. Sorg og uligevægt.
Men politisk bør vi spørge, om katastrofer dermed kan medføre en langsom overførsel af ejendom fra almindelige familier til professionelle kapitalinteresser.
Maui: 21 acres skifter hænder
Lahaina:
Pioneer Mill Site LLC indgik i juni 2024 aftale om køb af cirka 21 acres, omkring 8,5 hektar, i Lahaina.
Handlen blev gennemført i marts 2026.
Pris: 19,9 milliarder dollar. SEC dokumenterne viser samtidig, at Pioneer Mill området havde lidt omfattende skader under branden i august 2023. Kontorer, lagerbygninger og andre bygninger blev ødelagt.
Brand → ødelagt ejendom → købsaftale ti måneder senere → jordhandel på 20 millioner dollar.
Hvem står bag?
Pioneer Mill Site LLC forbindes i Hawaiis ejendomsregistre med Kyle Sakamoto og Patrick Ing som managers.
Sakamoto har samtidig været vice president ved Bank of Hawaiʻi’s Maui Commercial Banking Center.
Vi bør kende de reelle økonomiske ejere.
BlackRock dukker op længere oppe i finanssystemet
Følger man kapitalstrukturen omkring Bank of Hawaii, dukker verdens største kapitalforvaltere op.
Bank of Hawaii Corporations SEC materiale fra 2026 angiver blandt de store aktionærer:
BlackRock: 14,66 procent
Vanguard: 11,49 procent
State Street: 5,48 procent.
De tre repræsenterer mere end 31 procent af aktierne efter de rapporterede ejerandele.
Det dokumenterer ikke, at BlackRock eller Larry Fink har besluttet at købe jord i Lahaina.
BlackRock og Vanguard forvalter i høj grad aktier på vegne af fonde og kunder. Et aktieejerskab i banken dokumenterer derfor ikke kontrol over en konkret kreditbeslutning.
I Californien finder vi samtidig privat landmiljøer omkring dele af ejendomsmarkedet.
Iron Rings Altadena LLC er blevet kædet sammen med personer omkring Virtua Capital Management. Virtua er særlig interessant, fordi den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC tidligere har grebet ind over for selskabet. SEC beskrev i en sag fra 2022, hvordan investeringer fra visse Virtua fonde hovedsageligt var blevet placeret i tilknyttede ejendomsprojekter, samtidig med at SEC fandt mangler i oplysningerne til investorerne om interessekonflikter og gebyrer. Sagen endte med sanktioner og forlig. Det beviser ikke ulovligheder omkring Altadena branden.
Men det viser, hvorfor offentligheden bør kræve gennemsigtighed om de virksomheder, der køber katastroferamt jord.
Spanien indførte allerede i 2006 en regel, der som udgangspunkt forbyder ændring af anvendelsen af brandramt skovjord i mindst 30 år.
Den spanske lovgivnings begrundelse er næsten mere interessant end selve forbuddet.
Lovgiverne beskrev direkte problemet med, at tabet af skov efter en brand tidligere kunne bruges som argument for efterfølgende at ændre området til blandt andet industri eller byggejord.
Formålet med 30 års reglen var derfor blandt andet at forhindre forventninger om fremtidig omklassificering af skovjord efter brand.
Spanien har med andre ord lovgivning, der specifikt skal bryde forbindelsen:
Brand → ændret jordstatus → økonomisk gevinst.
Portugal:
Portugal har ligeledes haft lovgivning, der begrænser anvendelsen af brandramt skovjord.
En portugisisk lovbestemmelse forbød i de omfattede områder blandt andet nybyggeri, nye industrielle eller turistmæssige aktiviteter og visse udstykninger i 10 år efter branden.
Chile:
Efter de katastrofale Valparaíso brande i Chile i februar 2024 opstod mistanke om, at ejendomsinteresser kunne stå bag.
Her giver dokumentationen imidlertid et vigtigt korrektiv.
Den særlige anklager for brandsager, Osvaldo Ossandón, afviste i december 2024 teorien om ejendomsselskaber.
Han oplyste, at efterforskningen gennem de foregående fem år ikke havde vist efterfølgende byggeri eller ændring af arealanvendelsen på de undersøgte brandarealer.
Han fremhævede samtidig, at nogle af de store brande havde ramt områder, hvor der slet ikke kunne bygges. Hvis vi kræver dokumentation, når mistanken retter sig mod myndigheder og investorer, skal vi også acceptere dokumentationen, når den går den modsatte vej.
Canada:
Jasper branden i Canada i 2024 ødelagde omkring 30 procent af byens bygninger og cirka 806 boligenheder.
Pr. 24. august 2026 omfattede genopbygningen 374 brandødelagte ejendomme:
91 var under opførelse
63 var allerede færdigbyggede og taget i brug
33 havde byggetilladelse
72 befandt sig i ansøgningsprocessen.
Den canadiske regering annoncerede samtidig yderligere 520 millioner canadiske dollar til genopbygningen i juni 2026 oven i mere end 385 millioner, der allerede var ydet til indsatsen.
Det viser, at brand → investoropkøb ikke er en naturlov.
Politik og regulering betyder noget.
Hvad skal investorerne bruge jorden til.
Der findes moderne byplanlægningsmodeller baseret på tættere byer, kollektiv transport, gang, cykling og lokale funktioner.
Der findes også genopbygningsplaner efter katastrofer, hvor myndigheder ønsker at ændre infrastrukturen. Der findes ikke endnu dokumentation for, at brandene i Lahaina, Los Angeles, Canada, Spanien, Portugal eller Chile blev startet for at etablere 15 minutters byer.
Ændrer myndighederne efter katastrofen områdets oprindelige anvendelse og struktur.
Hvis svaret er ja, bør borgerne kunne se:
Hvem foreslog ændringen.
Hvornår blev planen udarbejdet.
Var planen udarbejdet før branden.
Hvem ejer jorden bagefter.
Hvem finansierer byggeriet.
Og hvem får den økonomiske gevinst.
Når investoren kan gemme sig bag LLC selskab, holding selskaber, mens finansieringen ligger hos banker og kapitalfonde, bliver gennemsigtigheden dårligere.
Spanien har erkendt risikoen juridisk.
Landets 30 års regel blev indført for at forhindre, at brand kunne skabe forventning om senere omklassificering af skovjord. Det princip burde diskuteres langt bredere. Ingen investor, developer eller jordejer bør kunne opnå en planmæssig fordel, alene fordi et område er brændt.
Hvis vi virkelig vil vide, hvad der foregår, behøver vi ikke gætte.
Lav et register over ejendommene dagen før branden.
Registrer den oprindelige ejer.
Registrer alle købstilbud efter katastrofen.
Registrer salgsprisen.
Registrer køberen.
Åbn LLC selskabet.
Find de reelle ejere.
Find långiveren.
Find kapitalen bag långiveren.
Undersøg lokalplanen før branden.
Undersøg lokalplanen fem år senere.
Vi ved allerede fra Maui og Californien, vi bør kalde på større gennemsigtighed.
Når mennesker kan blive kontaktet af ejendomsopkøbere få dage efter at have mistet deres hjem, er spørgsmålet ikke alene, om handelen juridisk er lovlig. Glem alt om moral.
Spørgsmålet er, om vi accepterer, at en katastrofe bliver et investeringsvindue.
Og i øvrigt, hvem har åbnet det vindue, til at begynde med.