MØDET I DAVOS
Eliten – herunder statsledere, prominente erhvervsledere og et bredt udsnit af kultureliten – mødes en gang om året i byen Davos i det østlige Schweiz, for at diskutere, hvordan de kan forbedre verdens tilstand.
Først indenfor de senere år er det blevet noget, man forbinder med NGO-organisation World Economic Forum, og langt de fleste danskere har aldrig hørt om hverken grundlæggeren Klaus Schwab eller om hans organisation i øvrigt.
World Economic Forum blev grundlagt i 1971 som en fond, der hovedsageligt finansieres af dens 1000 medlemsvirksomheder. Disse er typisk virksomheder med omsætninger på mere end fem milliarder amerikanske dollars årligt, men fonden finansieres også via offentlige tilskud og betalende mødedeltagere.
Missionen er at: “forbedre verdens tilstand ved at engagere erhvervslivet, politiske, akademiske og andre ledere af samfundet i at forme globale, regionale og industrielle dagsordener” hvilket blandt andet beskrives i bogen “The Great Reset”.
DANMARK OG WORLD ECONOMIC FORUM
Fremme af Internet of Things (IoT) i den offentlige sektor – Udgivet af Danmarks Tech-ambassadør.
I 2018 indgik den danske regering et partnerskab med World Economic Forums “Center for the Fourth Industrial Revolution” i San Francisco. Formålet er at udvikle pilotprojekter, der viser intelligent og sikker brug af IoT-data* og realtids-positionering i den offentlige sektor.
*IoT-data* = data, der stammer fra INTERNET OF THINGS.
EKSPLOSION IN INTERNET
Den fjerde industrielle revolution åbner for nye forretningsmodeller, digitale løsninger og forandringer på tværs af samfundet. Det giver store muligheder for virksomheder, borgere og regeringer, men også nye risici:
Overvågning, sikkerhed, privatliv, tillid og ejerskab af data.
IoT forbinder alt fra biler og trafiklys til elnet, affaldsbeholdere og køleskabe via internettet. Antallet af forbundne enheder forventedes at overstige 30 milliarder globalt i 2020. Gartner anslog, at én million nye IoT-enheder blev installeret hver time.
DANMARK
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande og har gode forudsætninger for at udnytte IoT. Studier viser, at integrationen af IoT og digitale teknologier i nøglesektorer kan skabe mere end 500 milliarder kroner i samfundsmæssig værdi fra 2016-2025.
UDFORDRINGER
Selvom IoT kan gøre samfundet smartere, rejser det også spørgsmål om overvågning af borgerne, sikkerhed, privatliv, dataejerskab og økonomisk bæredygtighed.
Hvordan kan staten bruge IoT-data til bedre og billigere service uden at kompromittere borgernes sikkerhed og privatliv.
IoT I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Danmark og WEF undersøger sikre måder at integrere IoT-data og realtids-positionering i den offentlige datainfrastruktur.
Projektet ledes af “Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering” under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. En dansk “Government Fellow” i Silicon Valley styrer samarbejdet mellem WEF og de danske myndigheder. Hvilket stiller spørgsmåltegn ved om vi, danskerne kan overlade vores data til amerikanerne. Hvorfor er danske data ikke på danske hænder? Hvorfor er dansk valgsystem på amerikanske hænder? Man kan spørge, hypotetisk selvfølgelig, om amerikanerne skal have – kan have, adgang til danske valg?
Partnerskabet skal bruge WEF’s netværk af industri og forskning til at udveksle viden, skabe nye forbindelser og udvikle løsninger, der kan skaleres internationalt.
Forskning viser, at 3 ud af 4 IoT-projekter aldrig når længere end testfasen. Samarbejdet skal ændre dette. Altså et samarbejde udviklet og rammesat af private rigmænd, der aldrig har været på valg, og som derfor ikke er demokratisk valgt af befolkningerne i Europa. De sætter rammen for Danmark.
TRE KONKRETE PROJEKTER:
- Integration af IoT i offentlige data.
Udvikling af Danmarks offentlige datainfrastruktur, så nye datakilder kan håndteres og bruges effektivt. - Præcis positionering i byer (TAPAS-projektet, Aarhus).
Netværk af reference stationer giver ekstremt nøjagtig realtids-positionering bruges til test af selvkørende biler, droner og smart-city-projekter. - IoT i landbruget.
Brug af positions og billedgenkendelsesteknologi til bedre overvågning af afgrøder og færre administrative byrder for landmænd og myndigheder. Hvorfor skal vores afgrøder overvåges, kan man spørge.
YDERLIGERE SAMARBEJDE
Ud over IoT-projekterne samarbejder Danmark og WEF om:
- Præcisionsmedicin og fremtidens sundhedssektor – WHO har adgang til Danmarks Sundhed.dk
- Kunstig intelligens og digital innovation. Adgang til danskernes data.
- Nye, fleksible metoder til menneske-centreret og bæredygtig politikudvikling. Det vil sige at WEF under dække af FN, WHO og EU sætter reglerne for, hvornår et land kan hjemsende immigranter. Samtidig bliver CO2 brugt til at regulere, kontrollere og manipulere befolkningen under dække af ”bæredygtig politikudvikling”.
YOUNG GLOBAL LEADER
WEF udvælger og optager såkaldte unge talenter efter en godkendelsesproces, som kendes fra eksempelvis loger. De udvalgte gennemgår et nøje planlagt 5-årigt uddannelsesforløb i WEF regi, for derefter at blive udnævnt som Young Global Leader (YGL). Ida Auken blev som den første danske politiker valgt til at være Young Global Leader for World Economic Forum, og er desuden udråbt til at være en ud af de 40 mest lovende unge ledere under 40 i Europa. Også Lea Wermelin (S) har gennemgået Young Global Leader uddannelsen.
WEF bad Ida Auken om at visualisere en fremtid, som hun ser den i Danmark i året 2030. Det blev til fremtidsvisionen: “Velkommen til 2030: Jeg ejer intet, har intet privatliv og livet har aldrig været bedre”. Du kan se og læse visionen herunder:
Velkommen til 2030: Jeg ejer intet, har intet privatliv og livet har aldrig været bedre
Af Ida Auken, World Economic Forum Contributor, d. 10. november, 2016.
Velkommen til år 2030. Velkommen til min by – eller skal jeg sige, “vores by”. Jeg ejer ikke noget. Jeg ejer ikke en bil. Jeg ejer ikke et hus. Jeg ejer ingen apparater eller noget tøj.
Det kan virke underligt for dig, men det giver perfekt mening for os i denne by. Alt, du før betragtede som et produkt, er nu blevet en service. Vi har adgang til transport, indkvartering, mad og alle de ting, vi har brug for i vores dagligdag. Én efter én blev alle disse ting gratis, så det endte med ikke at give mening for os at eje særlig meget.
Først blev kommunikation digitaliseret og gratis for alle. Derefter, da ren energi blev gratis, begyndte tingene at udvikle sig hurtigt. Transport faldt dramatisk i pris. Det gav ingen mening for os at eje biler længere, fordi vi kunne ringe efter et førerløst køretøj eller en flyvende bil til længere ture inden for få minutter. Vi begyndte at transportere os selv på en meget mere organiseret og koordineret måde, da offentlig transport blev lettere, hurtigere og mere bekvemt end bilen. Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at vi accepterede trængsel og trafikpropper, for ikke at nævne luftforureningen fra forbrændingsmotorer. Hvad tænkte vi dog på?
Nogle gange tager jeg cyklen, når jeg skal se nogle af mine venner. Jeg nyder motionen og turen. Det får på en måde sjælen med på rejsen. Sjovt hvordan nogle ting synes aldrig at miste deres spænding: gåture, cykling, madlavning, at tegne og dyrke planter. Det giver god mening og minder os om, hvordan vores kultur opstod ud af et tæt forhold til naturen.
I vores by betaler vi ikke husleje, fordi andre bruger vores ledige plads, når vi ikke har brug for den. Min stue bruges til forretningsmøder, når jeg ikke er der.
En gang imellem vælger jeg at lave mad til mig selv. Det er nemt – det nødvendige køkkenudstyr leveres ved min dør inden for få minutter. Da transport blev gratis, stoppede vi med at have alle disse ting til at fylde i vores hjem. Hvorfor have en pastamaskine og et crepejern proppet ind i vores skabe? Vi kan bare bestille dem, når vi har brug for dem.
Dette gjorde også gennembruddet for den cirkulære økonomi lettere. Når produkter omdannes til tjenester, har ingen interesse i ting med kort levetid. Alt er designet til at kunne holde, repareres og genanvendes. Materialerne flyder hurtigere i vores økonomi og kan ret nemt omdannes til nye produkter. Miljøproblemer synes langt væk, da vi kun bruger ren energi og rene produktionsmetoder. Luften er ren, vandet er rent, og ingen ville turde røre ved de beskyttede naturområder, fordi de udgør en stor værdi for vores velbefindende. I byerne har vi masser af grønne områder og der er planter og træer over det hele. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor vi tidligere fyldte alle ledige pladser i byen med beton.
Shopping? Jeg kan ikke rigtig huske, hvad det er. For de fleste af os er det blevet forvandlet til det at vælge ting at bruge. Nogle gange synes jeg, det er sjovt, og andre gange vil jeg bare have algoritmen til at gøre det for mig. Den kender min smag bedre, end jeg gør på nuværende tidspunkt.
Da AI og robotter overtog en stor del af vores arbejde, havde vi pludselig tid til at spise godt, sove godt og tilbringe tid sammen med andre mennesker. Begrebet myldretid giver ingen mening længere, da det arbejde, vi udfører, kan udføres når som helst. Jeg ved ikke rigtig, om jeg vil kalde det arbejde længere. Det er mere i retning af tid til at tænke, skabe og udvikle.
I en periode blev alt omdannet til underholdning, og folk ønskede ikke at beskæftige sig med vanskelige problemer. Det var først i sidste øjeblik, at vi fandt ud af, hvordan vi kunne bruge alle disse nye teknologier til bedre formål end bare at slå tid ihjel.
Min største bekymring er alle de mennesker, der ikke bor i vores by. Dem, vi mistede på vejen. Dem, der besluttede, at al denne teknologi blev for meget. Dem, der følte sig forældede og ubrugelige, da robotter og AI overtog store dele af vores arbejdsområder. Dem, der blev vrede på det politiske system og vendte sig imod det. De lever livet på en anden måde uden for byen. Nogle har dannet små selvforsynende samfund. Andre blev bare i de tomme og forladte huse i små landsbyer fra det 19. århundrede.
En gang imellem bliver jeg irriteret over, at jeg reelt ikke har noget privatliv. Ingen steder kan jeg gå hen og ikke blive registreret. Jeg ved, at et eller andet sted bliver alt, hvad jeg gør, tænker og drømmer om, registreret. Jeg håber bare, at ingen vil bruge det imod mig.
Alt i alt er det et godt liv. Meget bedre end den vej, vi var på vej ad, og hvor det blev så tydeligt, at vi ikke kunne fortsætte med den samme vækstmodel. Vi kæmpede med alle disse forfærdelige ting: livsstilssygdomme, klimaforandringer, flygtningekrisen, nedbrydningen af miljøet, fuldstændig overbelastede byer, vandforurening, luftforurening, sociale uroligheder og arbejdsløshed. Vi mistede alt for mange mennesker, før vi indså, at vi kunne gøre tingene anderledes.
Kilde: Welcome To 2030: I Own Nothing, Have No Privacy And Life Has Never Been Better (forbes.com)
Denne blog blev skrevet forud for World Economic Forums årsmøde i Global Future Councils.
Ida Auken er Young Global Leader og medlem af Global Future Council on Cities and Urbanization i World Economic Forum: